Kvinderne i Korsbæk - bonusafsnit

11.12.18
Hør sidste del af vores podcastserie om Matadors kvinder - bl.a. med en afstikker til Tjener Boldts yndlingssange.

Vi er nået til tredje og sidste afsnit i vores podcastserie "Kvinderne i Korsbæk".  

I første afsnit gav Matador-ekspert Mathilde Anhøj en præsentation af udviklingen for seriens mest centrale kvindefigurer. 

I andet afsnit tog vi med til samtalesalon, hvor Mathilde sammen med et veloplagt publikum af Matador-fans diskuterede, hvad seriens kvindeportrætter vil sige os.  

Og i dette tredje (bonus)afsnit opsummerer Mathilde pointer fra de to første episoder. Hun kommer også med sit bud på, hvad Matador siger om kvindesynet i den periode, hvor serien er lavet. 

Bonus, bonus!

Du kan også komme med til morgensang med Tjener Boldts yndlingssange. Og til sidst får du en række anbefalinger til andre Matador-relaterede podcasts, tekster m.m., som du kan fordybe dig i. 

Lyt med lige her, eller find podcasten i iTunes eller i din foretrukne podcast-app. Du kan også downloade afsnittet her

God lytning!

Om Kvinderne i Korsbæk

Tv-serien Matador er kendt for mange ting. Fabelagtigt skuespil, fantastiske replikker og en helt uforglemmelig stemning. Men det allermest uforglemmelige i Matador er faktisk Korsbæks kvindelige karakterer.

Det er præmissen for bibliotekets podcastserie i tre dele "Kvinderne i Korsbæk".

Serien baserer sig på optagelser fra vores arrangement 25. oktober, hvor forfatter og Matador-ekspert Mathilde Anhøj sammen med veloplagte Matador-seere diskuterede seriens mange mindeværdige kvindeskæbner.

Det er ikke kun Mathilde Anhøj, der er ekspert – det samme er en stor del af Danmarks befolkning! Er du også ekspert, eller bare nysgerrig, så er dette en podcast for dig.

Første afsnit kan høres her.

Andet afsnit kan høres her.

Hør også den relaterede podcast Matador med mere, hvor Mathilde Anhøj sammen med medvært Martin Steiner Jensen gennemgår samtlige 24 afsnit i serien. 

Materialer