
Leitmotiv #3: Schuberts strygekvintet
Det er blevet tid til årets sidste Leitmotiv-podcast, og den dedikerer vi til den østrigske komponist Franz Schubert (1797-1828).
I podcasten kan du møde Palle, en af bibliotekets brugere. Han har en stor passion for klassisk musik, ikke mindst for den store komponist fra Wien, der bl.a. kendes for hans rolle i udviklingen af den romantiske lied-tradition.
Palles favorit blandt Schuberts værker er dog strygekvintetten, der blandt kendere også går under navnet "cello-kvintetten".
Værket er et af Schuberts sidste, skrevet blot 2 måneder før hans død, og det regnes af mange for én af de største bedrifter inden for den klassiske musik – overhovedet.
Lyt med
Herunder kan du høre, hvordan det lød, da jeg satte Schuberts strygekvintet i cd-afspilleren og bad Palle fortælle om sit forhold til værket.
Find også podcasten i iTunes, hvor du er velkommen til at anmelde og give den et par ord med på vejen. Ligesom den også kan downloades direkte her.
Hold øje med kommende episoder her på siden, på Facebook og på podcastens egen hjemmeside.
Godt nytår fra Leitmotiv!