Foto: Sofie Amalie Klougart
Foto: Sofie Amalie Klougart

Leonora Christina Skov vinder De Gyldne Laurbær

01.02.19
Stort tillykke til Leonora Christina Skov, der har vundet De Gyldne Laurbær

Efter en afstemning blandt landets boghandlere blev Leonora Christine Skov en overlegen modtager af De Gyldne Laurbær for romanen "Den der lever stille".

Roman om en svær barndom

Romanen blev Leonora Christina Skovs store folkelige gennembrud. Hun skriver her sin egen historie om at vokse op i ensomhed, frigøre sig fra forældrene, hige efter deres kærlighed og anerkendelse og springe ud som lesbisk. Men først og fremmest om forældrenes manglende accept af, at deres datter er lesbisk og hvordan det har påvirket forfatteren i alle livets henseender.

Aparte psykologiske profiler

Leonora har tidligere skrevet romanerne: "Hvor intet bryder vinden", "Førsteelskeren", "Silhuet af en synder", "Champagnepigen" og "Rygsvømmeren". Hendes forfatterskab er oversat til tysk, hollandsk, tjekkisk, norsk og spansk. Aparte psykologiske profiler og spændingselementer er fælles for disse romaner, der udforsker den menneskelige evne til fortrængning. 

Leonora Christina Skov er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og er ud over at være forfatter, litteraturanmelder ved Weekendavisen.  Læs mere om Leonora Christine Skov på Forfatterweb.

Materialer