Månedens bog: Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen

Bibliotekar Lisbeth Kubicki har læst den anmelderroste bog om den høje selvmordsrate blandt Grønlands unge.

Tingene går stærkt i Grønland. Der bygges og udvikles. Film og kunst er i rivende vækst. Niviaq Korneliussen skriver om unges sociale virkelighed, identitet, seksualitet og klimakatastrofer. Imens udviklingen blæser derudaf, søger unge grønlændere tilbage, og bliver tatoverer med oprindelige inuit ansigtstatoveringer for at udtrykke deres identitet, tilhørsforhold og stolthed over den grønlandske kultur.

En alvorlig, mørk og vigtig roman om Grønlands høje selvmordsprocent.

Medaljens bagside

Grønland er for mig indbegrebet af storslået natur, slædehundekørsel og en fantastisk kultur.  Men medaljen har en mørk bagside, for Grønland er også den triste indehaver af verdens højeste selvmordsprocent.

Et enormt og tabubelagt problem

Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen har dedikeret sin bog til det enorme og tabubelagte problem, som ikke mindst rammer de unge. Hendes drivkraft til at skrive romanen har været vrede og frustration over Grønlands selvmordskultur, som "systemet" ikke reelt tager sig af.

Kunstige kulørte blomster

Blomsterdalen er navnet på kirkegården i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor kulørte kunstige blomster markerer de dødes gravpladser.

Savn og ensomhed

Hovedpersonen er en ung grønlandsk kvinde, som flytter til Århus for at studere antropologi. Hun savner sin nye kæreste og føler ikke, at hun passer ind i det danske studiemiljø. Snart er hun meget ensom. Følger hun de mange selvmordere, eller finder hun sin egen vej?

De mange selvmordere

Niviaq Korneliussen lader disse sætninger stå alene forskellige steder i sin roman.

44. Mand. 19 år. Skud. (s. 16)

40. Dreng. 17 år. Skud i et lagerhus. (s. 43)

37. Pige. 15 år. Hængning uden for et tømrerværksted med en ledning. (s. 75)

En vigtig litterær, grønlandsk stemme

Forfatteren skriver primært til unge grønlændere. De er hendes primære målgruppe, og det afspejles tydeligt i både handling og sprog. Men fordi at romanen afspejler det grønlandske samfund og er en af de få litterære grønlandske stemmer, er den interessant og vigtig for alle danskere.

Jeg læste romanen - ikke med glæde, for den er meget mørk og tung - men som en øjenåbner i forhold til at få et mere nuanceret billede af det storslåede Grønland.

Forløbet om Grønland laves i samarbejde med Det Grønlandske Hus og suppleres af et stort program med udstillinger, lydoplevelser, foredrag, filmvisninger og artisttalk.
Følg med online fra d. 18. januar til den 14. marts 2021.

Materialer