Månedens bog: Den sidste boghandel i London af Madeline Martin

02.08.21
Det er en barsk men også rørende fortælling, som vil tale til enhver litteraturelskers hjerte.

Grace kommer til London i 1939, får midlertidigt arbejde i en boghandel og ender under blitzen med at gøre en enorm forskel for en masse menneskers mentale tilstand. Hun bliver husvagt og oplever bombningerne på nært hold. Det midlertidige arbejde i boghandlen bliver fast og det går op for hende, hvilken magt litteratur har til at opildne, aflede og trøste.

Venskab, kærlighed og bøger

Der er bomber, rationering, død og ødelæggelse, men også sammenhold, mod, ukuelighed og ikke mindst kærlighed til litteratur. Grace og boghandlen bliver en livline for de hårdt prøvede londonere. Hun burde have fået en pris for at styrke moralen på hjemmefronten, men hun får i stedet noget, der er bedre.

Bøger som mental livline

Bøger kan tilbyde en flugtmulighed, når verden er svær at udholde, de giver udsyn og indblik, sender læseren på eventyr og kan hjælpe med at formidle svære følelser. Biblioteket har masser af bøger om bøgers magi.  Prøv for eksempel: "Det litterære apotek", "Læserens i morgentoget" eller "En kongelig læser"

Lige nu kan du finde "Den sidste boghandel i London" ved vores borde med sommerlæsning

 

 

Materialer