Tina Frennstedt: Forsvundet
Tina Frennstedt: Forsvundet

Månedens bog: Forsvundet af Tina Frennstedt

29.02.20
En ny serie "Cold Case" , begrebet "cold case" hentyder til henlagte uopklarede sager. Tina Frennstedt har en baggrund som kriminal reporter og nyhedschef og er også inspireret af uopklarede kriminalsager fra den virkelige verden. Hovedpersonen er den stærke politikvinde Tess Hjalmarsson leder af gruppen for uopklarede sager.

En brutal voldtægtsmand, der tidligere har hærget i København, slår til i Malmø. Det vækker stor uro og bekymring. Forbryderen har hidtil ikke efterladt sig spor, men begår den fejl at efterlade DNA på en dåse. DNA sporet findes også i en cold case, som kriminalinspektør Tess Hjalmarsson og hendes makker Maria Erling længe har arbejdet intenst med. Sagen om den dengang 19-årige Annika Johansson, der forsvandt sporløst for 16 år siden.

Hvilken forbindelse er der mellem de uhyggelige voldtægtssager og Annikas forsvinden? De to sager fletter sig ud og ind af hinanden, og især den gamle cold case påvirker Tess personligt.

Interessant makkerpar

Det er interessant med et stærkt kvindeligt makkerpar, Tess den tænksomme og velovervejde, stærke men følsomme sjæl. Hun bor sammen med en anden kvinde, men savner og elsker stadig ekskæresten. Maria lever mere med speederen i bund, handler før hun tænker, gift og mor til to, men går også gerne til heavy metal koncert.

Store følelser

Det er en krimi, der rummer mange store følelser, sorg efter efterladte, længsel, kærlighed, hævn og barske skæbner. Hvordan begivenhederne for 16 år siden stadig trækker spor og påvirker de mennesker, der var involveret.  Efter min mening en stemningsfuld krimi med et velfungerende plot og personer, du som læser bliver optaget af.

Materialer