Håkan Nesser
Håkan Nesser

Månedens bog: Halvmorderen af Håkan Nesser

31.05.20
Halvmorder?, tænkte jeg umiddelbart, da jeg havde fået den nye Nesser i hænderne. Enten er man vel morder eller ikke? Men ifølge den Nesserske logik kan man faktisk godt være halvmorder. Denne bog er en en dybsindig og en eftertænksom historie, som gjorde et stort indtryk på mig.

Et tilfældigt møde med fortiden

Adalbert Hanzon er en gammel mand på 73 år, en smule glemsom og med diverse skavanker, men han beslutter sig for at nedskrive sin livshistorie.

Pludselig en dag ser han på apoteket en kvinde, som han ikke har set i 40 år. En kvinde, der var hans livs kærlighed, som han ville gøre alt for, endda begå mord for. Han troede, at han havde mistet denne særlige kvinde for altid. Men er der måske en chance for at få kontakt med hende igen.

"Hendes småskøre mor lå funktionelt besvimet ude i den røde stue, mens Andrea og jeg sad i køkkenet og skrev prologen til vores kærlighedshistorie." (Håkan Nesser: Halvmorderen, 2019)

Da livet gik helt galt

Da Adalbert og Andrea blev forelskede, var det årsag til, at Adalberts liv gik helt galt for 40 år siden, og han tilbragte mange år i fængsel. Nu ser han kun sin sure nabo Henry Ullberg, og han er blevet en ældre, alkoholiseret mand. Stille og skrøbeligt fortæller Nesser om, hvordan det hele gik så grueligt galt for Adalbert 40 år tidligere, og hvordan hans fortid og nutid flettes sammen efter synes af  Andrea på apoteket.
 

Filosofisk og dybsindig

Dette er noget så usædvanligt som en en smuk, filosofisk og dybsindig krimihistorie, og som læser blev jeg meget grebet over Adalberts usædvanlige historie, som stadig sidder i mig. Håkan Nesser kan noget helt særligt både med sin skriveteknik og fortællerstemme.

Materialer