Højsangen fra Palermovej forside

Månedens bog: Højsangen fra Palermovej af Anette Bjergfeldt

01.08.20
En sprudlende, farverig, fabulerende og meget humoristisk slægts roman om den helt særlige familie i det helt særlige hus på Palermovej og jagten på den helt store berusende kærlighed.

En cirkusprinsesse kommer til Palermovej

Historien tager sin begyndelse da fortællerens morfar, Hannibal, køber huset på Palermovej som han ønsker at fylde med kunst, musik, børn og en kærlighed så berusende, som beskrevet i Salomons Højsang. Han møder sin udkårne på en rejse til Sankt Petersborg, cirkusprinsessen Varinka Sowalskaja. Hun er imidlertid en no-bullshit kvinde, som ikke går så meget op i musik og kunst, men hellere vil spille på greyhounds og ryge cerutter.

En kompromisløs barndom

Deres datter Eva med de violblå øjne møder sin svenske klippemand om bord på et fly. De får tre døtre, den skrøbelige stjernekigger Fillippa og tvillingerne Olga og Esther. Det er Esther, der fortæller historien. Olga får alt i vuggegave, den bestøvlede kattekilling med en stemme så guddommelig smuk, at hun kommer til at lægge verden for sine fødder med sine arier. Esther må kæmpe mere, hun er kraftig bygget, lidt klodset og må gå meget igennem for sine farver og de malerier, hun brænder for. Begge tvillinger har skyhøje forventninger til tilværelsen og til at møde Århunderedes Kærlighed. Både kærlighed og det at frakke oplever de begge senere i livet. Det er en kompromisiløs barndom, hvor alt kører på de højstemte toner:

"Min barndom var Grethes salmer, Johans frugtfobier og hans kærlighed til et skotsk søuhyre, Igors cognacplettede hundekrop, der fløj gennem luften, Varinkas kompromisløse supper, Fillipas tranegang og skrigende måger over cyanrøde og lyseblå fiskekuttere i en endeløse sommer. Pappas klippeø og Jankovs malerier. Vibekes halvmåneøjne. Vores daglige ture forbi Biancas Brudekjoler og matineforestillingerne i byens kirker. Hårde drengeknæ og kejtede kys i Sundby Havn"

Farverigt billedsprog og godt selskab

Anette Bjergfeldt beskriver dagliglivet på Palermovej, relationerne mellem familien og vennerne, og de store følelser både lykkelige og sorgfulde med en fin indlevelse. Hun har en særlig fornemmelse for at lege med sproget og skabe malende billeder med sit sprog:

"Mit sprog er ikke stået op i dag, siger hun og strækker de lange ben i køjesengen. Verberne vil ikke vågne og eftersom de definerer hele handlingen, så sker der ikke det store".

Det er drømme, håb, længsler og den store kærlighed vævet smukt ind i tre generationers liv. Jeg grinede ofte under læsningen, men blev også rørt, og følte mig i rigtig godt selskab med familien fra Palermovej.

Materialer