Månedens bog i april : Og sådan blev det af Maren Uthaug

Af Anonym (ikke efterprøvet)
03.04.17
Det er et par år siden, jeg læste Og sådan blev det første gang. Den har været i mine tanker mange gange siden, og forleden måtte jeg simpelthen genlæse den. ”Genlæsningsglæden” var stor og endnu engang gjorde den et stærkt indtryk på mig. Den er svær at blive færdig med.

Debutroman

Og sådan blev det er Maren Uthaugs debutroman. Hun er også tegner og har en stribe i Politiken, som jeg elsker at læse. Den hedder ”Ting jeg gjorde” og er små historier, kan man vel kalde det, fra hendes dagligdag. Maren Uthaug er vokset op i Danmark med en norsk mor og en samisk far.

Flot gul forside

Det var egentlig bogens flotte gule forside, der først fascinerede mig. Jeg drages åbenbart af den gule farve, for jeg havde det ligesådan med Sumobrødre af Morten Ramsland og Sløret af Suzanne Brøgger. Nu står alle tre bøger i min bogreol, og jeg bliver glad af at kigge på dem. Det er et par år siden, jeg læste Og sådan blev det første gang. Den har været i mine tanker mange gange siden, og forleden måtte jeg simpelthen genlæse den. ”Genlæsningsglæden” var stor og endnu engang gjorde den et stærkt indtryk på mig. Den er svær at blive færdig med.

Risten eller Kirsten

Det er en stramt disponeret roman, der krydsklipper mellem hovedpersonen Ristens opvækst i Norge i et samisk miljø med en samisk mor og en norsk far og senere en opvækst i Sønderjylland sammen med faderen og en ny dansk mor, der af praktiske hensyn kalder Risten for Kirsten. 

Samiske Risten og det magiske sølv

De første syv år af sit liv bor Risten sammen med sin far og mor og sin gamle mormor. Det er især mormoderen, der har tid til at tage sig af hende. Det ligger mormoderen meget på sinde at videregive de gamle samiske myter og sagn om ”De underjordiske”, som hun kalder dem. For hende er verden fuld af farer, som man må beskytte sig imod. Risten lærer at se på fremmede for at sikre sig, at de ikke har haler. Hun lærer også, at man kan beskytte sig mod mange ting, hvis man bærer sølv på sig. Netop det med sølvet får stor betydning for hende livet igennem. 

Aversion mod nordmænd

Ristens mor er en barsk og vred samisk kvinde, som tager afstand fra sin mors og brors optagethed af den for længst afdøde prædikant Læstadius. Man forstår, at ingen af mormoderens børn har nogen let gang på jorden og altså heller ikke Rihtta, Ristens mor. Rihtta er rebelsk og har efter sigende giftet sig med Ristens far Knut for at trodse familiens aversion mod nordmænd. Knut er en flot mand, som kvinder følger med øjnene. Det gør Rihttas lillesøster Ravna også. Knut har aldrig afsluttet sine studier, men har alligevel fået et job, hvor han arbejder med minoritetskulturer. Han har ikke den store handlekraft. Han er faktisk et skvat med udpræget trang til sex og onani.

Rykket op med rod

Meget tidligt begynder Risten at tegne sin familie. Hun beslutter sig for at tegne et helt træ i naturlig størrelse. Hun regner sig frem til, at rodnettet alene vil fylde 12 ark, og at det skal ende med at fylde 41 i alt. Men så sker der noget. Da Risten er syv år gammel, spytter Rihtta Knut i ansigtet – ikke for første gang, men for sidste, som der står. Han har lært danske Grethe med kommunefarvet pagehår at kende og tager Risten med, da han kører til Danmark for at flytte sammen med Grethe. Tegningen af træet får de ikke med, for de kommer jo snart hjem igen, som han siger, vel vidende at det ikke vil ske.

Kirsten og Niels

Langsomt går det op for Kirsten, at de ikke kommer hjem igen. Grethe påtager sig moderrollen både over for Kirsten og for den vietnamesiske dreng, der bor blandt andre bådflygtninge i Grethes kælder. Han får det pæne danske navn Niels. Niels og Kirsten bliver meget tæt knyttede. Grethe går meget op i, at alt skal være pænt. Det er muligvis velment, men det betyder, at hun begår det ene psykiske overgreb efter det andet på de to børn, for facaden skal jo holdes, koste hvad det vil. Faderen Knut lader stå til og er vidne til, at Kirstens rødder udviskes. 

Tilbage til rødderne

Som voksen tager Kirsten en rejse tilbage til sin samiske kultur, og langsomt finder hun sine rødder. 

Identitet og tro

Det er en rørende og utrolig velskrevet roman om identitet og rødder og tro. Man kunne fristes til at tolke den som en barsk kommentar til de mange børn, som lander i fremmede kulturer og mister deres rødder.

 

 

Materialer