Steffen Jacobsen
Steffen Jacobsen

Månedens bog i juni: Da blev jeg Døden af Steffen Jacobsen

01.06.18
En verden af hemmeligheder, magtkampe og svære moralske dilemmaer i en spændende historisk thriller.

Historien udspiller sig i slutningen af 2. verdenskrig, 1945. David Adler er ombord på bjerningsfartøj på vej fra Murmansk, Rusland. Skibet bliver torperderet, men David bliver reddet og bragt til England. Her bliver David kontaktet af den britiske efterretningstjeneste, der sætter ham i forbindelse med den berømte atomfysiker Niels Bohr, som David er i familie med. David bliver ansat som Bohrs assistent.

Skjulte dagsordener

David tager med Bohr til USA, til testområdet i ørkenen i New Mexico, Los Alamos. Her er en gruppe af de dygtiste videnskabsfolk i færd med at udvikle verdens første atombombe. Men David har en skjult dagsorden, hans kone og lille datter blev tilbage i Rusland og han har derfor fået en hemmelig opgave med til USA. David opdager hurtigt, at han ikke er den eneste med en skjult dagorden Den smukke og mystiske Jeanette Stewart som er matematiker og maler, har også gang i en hemmelig operation.

Start på den atomare æra

Titlen til bogen kommer fra et citat , som fysikeren og leder af Los Alamos projektet Oppenheimer bruger fra hinduskriftet Bhagavadgita: "Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener.". Det er netop dette denne medrivende historie beskriver, starten på den "atomare æra" med den første prøvesprængning af en atombombe 16. juli 1945. David bliver del af en verden af hemmeligheder og magtkampe, hvor også kærlighed og vanskelige moralske dilemmaer er ingredienser i det der bliver hans livs sværeste og mest dramatiske tid.

Moralske dilemmaer

På grund af emnet var det ikke en bog, jeg umiddelbart havde tænkt mig at læse. Men da bogen blev nomineret til Læsernes Bogpris, tænkte jeg at jeg måtte gøre et forsøg. Jeg blev hurtigt meget optaget af historien, fordi den er velskrevet, spændende og indeholder moralske dilemmaer, som stadig er gyldige idag.
 

Materialer