Månedens bog i marts: Det europæiske forår af Kaspar Colling Nielsen

01.03.18
Vellykket fremtidsfortælling om Danmark med dystopisk tilsnit.

Kaspar Colling Nielsen er en forfatter, der ikke bange for at tage fat om tidens største emner: globalisering, flygtninge, kunstig intelligens, ulighed, erkendelsesfilosofi, kunst – alt det som skønlitteraturen ifølge skeptikerne har mistet evnen til at sige noget fornuftigt om.

Det har de dog tilsyneladende glemt at fortælle Colling Nielsen. Hans bøger fremstår som kalejdoskopiske debatindlæg, der udnytter romankunstens styrker til at nuancere samtalen om, hvor vi som mennesker er på vej hen.

Moral i fremtiden

Det europæiske forår er ligesom forgængeren Den danske borgerkrig en lettere grotesk science fiction-fortælling om, hvad der sker med vores fælles moral, når samfundet forandrer sig radikalt.  

Fillippinske vagtstyrker ved Guldborgsundbroen, drone-sværme og talende dyr er bare tre elementer i en fortælling om et Danmark i nær fremtid, fortalt gennem fire hovedpersoners livtag med de nye tids udfordringer og muligheder.  

Sproglig skånselsløshed

Stilen er hårdhændet. Ligesom hos franskmanden Michel Houellebecq, der tydeligvis er et forbillede, er Colling Nielsens beskrivelser kyniske og skånselsløse.  

Når en alaskan malamute skamfarer et kuld nyfødte kaninunger, så skamferer en alaskan malamute et kuld nyfødte kaninunger.

Intet er overladt til fantasien, heller ikke når bogens karakterer smider om sig med alskens politiske ukorrektheder, som man ville græmme sig over, hvis de kom ud af pennen på en dagbladskronikør.    

Den udnytter fiktionens muligheder til at udstille kompleksiteten i vores fælles udfordringer, så det bliver tydeligt, at der ikke er nogen quick fixes, når det kommer til f.eks. migration, robotteknologi og fremtidens velfærd. 

Overbevisende mandeportrætter

Bogens mandlige hovedkarakterer er virkelig velskildrede. Både galleristen Stig og den rendyrket ubehagelige billedkunstner Christian Funder er skikkelser, der føjer nye sider til fortællingen om den senmoderne mand fra kulturlivets mellemlag.  

At de kvindelige hovedkarakterer ikke skildres helt så overbevisende er ærgerligt, men altså - det er der så heldigvis masser af anden litteratur, også inden for science fiction-dystopi-genren, der gør ganske glimrende. F.eks. Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling.

Fiktion med F

I en litteraturtid med stort fokus på autofiktion, føles det befriende at læse en bog som Det europæiske forår

Det er fiktion med stort F, skønlitteratur der hylder Georg Brandes' credo om at sætte problemer til debat.

Der er meget godt at sige om romanen, men at den tør adressere tidens allerstørste dilemmaer - og i mange henseender lykkes med det - er egentlig nok i sig selv.

Og nå ja. Er der ikke noget med, at bogens vision om en dansk flygtningelejr i Afrika nu er blevet til officiel socialdemokratisk politik?   

Tænk herom hvad man vil - men kom ikke og sig, at skønlitteraturen har mistet sin samfundsrelevans!  

Materialer