Månedens bog i november: Inden vi blev jeres af Lisa Wingate

01.11.18
En tankevækkende historie om sammenhold imod alle odds, menneskers grusomhed og alle de tilfældigheder vores liv består af.

Inden vi blev jeres er en på samme tid skræmmende og rørende historie om familierne Stafford og Foss

Familien

5 fattige søskende bliver bortført, mens forældrene er på hospitalet for at moderen kan føde. De er 5 blandt mange, hvis forældre bliver snørret til at opgive deres børn. Børnene kommer på børnehjem, får nye navne og papirer og bliver splittet for alle vinde.

Avery Stafford kæmper med at skulle leve op til alle andres forventninger til hendes liv. Hun kommer ved en fortalelse fra sin demente farmor på sporet af adoptionsskandalen, og mens hun optrævler sin farmors historie falder brikkerne i eget hendes liv også på plads.

Det er virkelig sket

Det nutidige handlingsspor fungerer som rammefortælling for den egentlige historie. En historie som desværre er baseret på virkelige hændelser. Over 3 årtier styrede en børnehjemsleder i Tennessee et sort marked for adoption på så brutal og korrupt en måde, at det i dag er svært at forstå, at det kunne lade sig gøre.

Inden vi blev jeres en historie om splittede familier, tvang og pres men også om mod, kærlighed og om at få mest muligt ud af livet

 

Materialer