Månedens bog i oktober: Kort over Paradis af Knud Romer

01.10.18
Iransk fortryllelse og kunsten ikke at tage noget (alt for) bogstaveligt.

Knud Romer er en forfatter, man ikke kan adskille fra hans virke som debattør, radiovært og ekspert med viden om både stort og – ikke sjældent – småt. 

Derfor er det også svært at bedømme Kort over Paradis, opfølgeren til bestsellerdebuten Den som blinker er bange for døden, på linje med så megen anden skønlitteratur.

Man har fornemmelsen af, at bogen er et brød, der er taget fra en langt større bolledej – forfatternes egen livshistorie – som Knud Romer har bygget sin karriere på at slå store slag i, og som han konstant udfolder i kronikker, foredrag og radioprogrammer.

Derfor virker det forkert at sige, at Kort over Paradis starter på side 1 og slutter på side 528. Den er, trods sit omfang, et lille udsnit af et større billede. 

Iran og evighedstudier

Bogen bevæger sig i to spor. Det ene er et rendyrket fiktionsspor med en art amerikansk dobbeltgænger til Romer, der ledsager sin spionfar til 1970ernes Iran.

Det andet er igen forfatterens egen (lidelses)historie, men denne gang med vægt på Romers tid som evighedsstuderende på litteraturstudiet.

Den kan læses som en advarsel om, hvordan man kan identificere sig så dybt med kunstens radikalitet, at forbindelsen til hverdagen brister. 

”De første tredive år af mit liv var gået med at grave et hul for mig selv, som var så dybt, at jeg aldrig ville kunne kravle ud af det”, hedder det, da Romer stadig er langt fra at stå med eksamensdiplomet i hånden. 

Hvorfor ikke gå i hundene? 

Den unge Romer læser Baudelaire, Derrida og Walter Benjamin, og han tager teksternes revolutionære udsagn fuldstændig bogstaveligt.

Når verden er sammensat af tegn og symboler, der lige så godt kunne betyde det modsatte, hvorfor så stå op om morgenen, hvorfor tage tøj på, og hvorfor ikke gå i hundene? 

Romer skildrer overbevisende, hvorfor man skal lade være med at tage de radikale filosoffer direkte på ordet, hvis man gerne vil opretholde en normal dagligdag!  

Umiskendeligt romersk

Først og fremmest er bogen dog spækket med umiskendeligt romerske tirader om alt det, der interesser forfatteren (ikke så lidt!) samt sylespidse scener fra hans første møder med kulturbranchen.   

Beskrivelsen af indspilningen af Lars von Triers Idioterne er kostelig, ligesom hans demaskering af reklamebranchens overfladiskhed rammer plet.

Romanen stikker i mange retninger, men er bedst, når Romer holder sig til sin kæphest: hudløse livtag med den selvbiografiske bolledej.    

Materialer