Månedens bog: Legenden om juleroserne af Selma Lagerlöf

Af Anonym
01.12.21
Juleeventyr for ung og gammel om tro og barnetro.

Den svenske forfatter Selma Lagerlöf skrev Legenden om juleroserne i 1950. Siden er den blevet læst og genlæst mange gange. Det er kendetegnet for en klassiker, nemlig at den kan læses henover tid og landegrænser og stadig give en kunstnerisk oplevelse. Fortællingen er egentlig ganske banal - men alligevel ikke, for den har mange lag. Selv en hærdet læser som mig blev grebet af stemningen og (igen) mindet om, hvorfor vi holder jul. 

Den paradisiske have julenat

Røvermor går ind i Abbed Hans' vidunderligt smukke klosterhave. Med sig har hun en lille flok røverunger. Abbed Hans beder hende og børnene om at forlade stedet med det samme, men røvermor hører ikke på ham og går blot rundt og nikker til det, hun ser. Selv kender hun til en have, der er tifold smukkere end den, hun ser her. Haven kan man kun se en gang om året, nemlig juleaftensnat. Den folder sig ud i Göingeskoven, hvor hun og røverfar bor med deres børn i en røverkule. Mod at hun forlader stedet og aldrig mere vil forsøge at stjæle noget fra klosteret og at røverfar får et frilysningsbrev, inviterer hun Abbed Hans ud i skoven den kommende juleaftensnat, sådan at han kan opleve det skønneste skue. Han overvældes af det, han ser, paradisisk som det er.

Det gode i det onde

Med sig har en en lægbroder fra klosteret,  men han lader sig ikke overbevise. Han mener, at haven må have sin oprindelse i det onde. Da han råber til en skovdue "Gå til helvede hvor du kommer fra", falder haven sammen, og sne og is vender tilbage. Abbed Hans dør men holder en lille blomsterknold i hånden, og det er den, som bliver til en smuk hvid blomst hver jul, nemlig julerosen. ( På tysk det mere direkte navn die Christrose.)

En lille smagsprøve

Den smukke have viser sig i lysbølger, og Abbed Hans forstår dårligt det under, som han er vidne til.

"Da den næste lysbølge kom farende, brød blåbær og tyttebær i blomst. Grågæs og traner kaldte oppe i luften, bogfinkerne byggede rede, og egernungerne begyndte at lege på træerne."

"Den næste lysbølge, der kom brusende, bragte en duft af nypløjede marker med. Langt borte kunne man høre sæterpigerne kalde på køerne, og fårenes små klokker ringlede. Gran og fyr blev så tæt besat med små røde kogler, at træerne strålede som purpurkapper."

Højtlæsning til jul

Hvis man har tradition i sin familie for at læse højt til jul er Legenden om juleroserne særdeles velegnet. Det er jo et rigtigt juleventyr, hvor både ung og gammel kan være med. Det dybe budskab flettes nemlig ind på flere niveauer, barnetroen, eventyret og den religiøse tro. Her er nok at tale om, og helt skønt når der er børn til stede.

Materialer