Månedens bog: Niels Holgersens forunderlige rejse af Selma Lagerlöf

06.04.21
Bibliotekar Julie Ørum Aaquist har læst klassikeren om drengen, der bliver lillebitte og flyver rundt i Sverige med en flok gæs.

Selma Lagerlöfs bog om Niels Holgersen har for længst opnået klassikerstatus i ind- og udland. Bogens essentielle tema om at blive et ordentligt og rigtigt menneske, er stadigt vedkommende og taler til både børn og voksne. 

Uopdragen og ond ved dyrene

Niels Holgersen er en uopdragen dreng, der er ond ved dyr og ikke gør, hvad hans mor og far siger. En dag er han ond ved husets nisse, og denne tryller ham lillebitte. Han er så lille som en tommeltot, og derfor kan han ikke forhindre gåsen i at flyve sin vej. Den flyver simpelthen med ham på slæb. Det fører Niels ud på en eventyrlig rejse gennem Sverige. Undervejs lærer han meget om sig selv og det land han bor i, og han lærer ikke at sætte sig selv først.

Klassisk udviklingshistorie

Som i alle gode eventyr, skal Niels gå så grueligt meget igennem. Først når han har bevist sig værdig bliver fortryllelsen ophævet

Bonusoplysninger

Niels Holgersens forunderlige rejse er oprindeligt skrevet til at skulle fungere som geografibog til skolen. Man får masser af informationer om de enkelte lens erhvervs- og dyreliv. Desværre glemte Selma Lagerløf et par len, så derfor kom bogen aldrig på det nationale pensum.
I stedet har mange generationer af læsere nydt bogen for deres fornøjelses skyld.

Når vi nu ikke må rejse til Sverige

Jeg har ikke tidligere læst bogen, men efter at have læst den forkortede udgave, overvejer jeg nu at læse den fulde historie. På trods af sine mange år på bagen så er bogens budskab lige så gyldigt i dag.
Forhåbentligt kan vi snart rejse frit igen, men indtil da, så vil jeg anbefale denne tur rundt i Sverige sammen med Niels Holgersen og Morten gase.

Lån bogen på eReolen som ebog eller netlydbog.

Forløbet om Selma Lagerlöf laves i samarbejde med Betty Nansen Teatret og suppleres af podcasts, højtlæsning og bogposer til børnefamilier. Følg med på bibliotekets hjemmeside, Instagram og Facebook fra d. 29. marts - 14. maj.

Materialer