Guns N' Roses, Use Your Illusion 1 (1991)
Guns N' Roses, Use Your Illusion 1 (1991)

Månedens sang: November Rain

Vi genbesøger Guns N' Roses' episke power-ballade.

"November Rain" er skrevet af Guns N’ Roses' frontmand Axl Rose og findes på bandets tredje studiealbum, Use Your Illusion 1 fra 1991.

De to bandmedlemmer Slash og Duff McKagan var ellers imod, at bandet bevægede sig mod en blødere lyd, men Axl Rose overbeviste dem - og nummeret blev lynhurtigt et kæmpehit.

"Sometimes I need some time on my own 
/                                
Sometimes I need some time all alone..."

Nogle husker måske den bemærkelsesværdige musikvideo med en bryllupsscene efterfulgt af den kvindelige hovedrolles død.

Videoen er baseret på novellen "Without You", skrevet af Del James, bandets ven og road manager.

"So never mind the darkness,
/
we still can find a way..."

Den episke video var ikke helt billig - her 30 år senere er den nr. 26 på listen over verdens dyreste musikvideoer nogensinde.

Og på YouTube har den over 1,9 milliarder visninger!

"Cause nothin' lasts forever, 
/
even cold November rain"

Årets sange

Fra januars bitre kulde til julis lyse sommernætter - følg med, når vi resten af året sætter fokus på stærke sangtekster, som afspejler månederne.

Vi dykker ned i de smukkeste, de dystreste og de mest elegante musikalske fortolkninger af årets gang og samler dem alle på denne Spotify-playliste: