Kristoffer Munck Mortensen / Mellemblond
Kristoffer Munck Mortensen / Mellemblond

Mellemblond-forsanger: 3 sange der har formet mig

13.08.20
Kristoffer Munck Mortensen fra det albumaktuelle band er ugens gæst i bibliotekets musikpodcast Min tone i livet og fortæller om 3 soundtracks til sit liv.

Det anmelderroste band Mellemblond udgiver i september deres femte album Solregn

I den anledning er forsanger og sangskriver Kristoffer Munck Mortensen ugens gæst i bibliotekets podcastserie Min tone i livet

Alene i Berlin

Her fortæller han, hvordan Arcade Fires "Rebellion (Lies)" blev soundtracket til et ophold i Berlin, der tegnede begivenhedsrigt og euforisk, men endte som præcis det modsatte. 

Da vennerne og bofællerne i bandet Lily Electric rejste bort i nogle uger, var Kristoffer pludselig helt alene i en fremmed storby.

Netop det gav dog Kristoffer tid og ro til at skrive de sange, der blev grundstenen til Mellemblond. 

På den måde blev opholdet begivenhedsrigt og afgørende - selvom Kristoffer langt fra oplevede det sådan, mens det stod på.

Hør hele historien i ugens afsnit lige her:

2 andre vigtige sange

Vi har også bedt Kristoffer pege på to andre sange, der minder ham om vigtige oplevelser i livet:   

Jimi Hendrix, "Purple Haze" (BBC Sessions)

Kristoffer: "Jeg forbinder sangen med at låne alle plader med Hendrix på Herlev Bibliotek engang i forrige århundede. Bibliotekaren var lidt lunken ved at låne alle sammen ud på én gang, men jeg fik lov - og tak for det!

Leonard Cohen, "Hey, That´s No Way To Say Goodbye"

Kristoffer: "Sangen minder mig om at sidde ved solopgang i en have i Norditalien efter at have været til en festival i en lille landsby. Det var første gang jeg hørte Cohens tidlige musik, og det var de perfekte omgivelser at blive introduceret til ham i."

Mellemblonds album Solregn udkommer 11. september og singlen "Hvor er magien?" kan høres lige her. 

Følg Min tone i livet

Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app.

Hør bl.a. hvordan en enkelt sang fik særlig betydning for Raske PengeAnders BøtterAnyaHenrik Milling og mange, mange andre.  

Der kommer nye afsnit i serien hver onsdag. 

Vil du også være med? 

Har du selv en god historie med et stykke musik, der har haft betydning for dig, og har du lyst til at fortælle om det i et afsnit af podcastserien?

Så send en mail til kulturformidler Morten Ammitzbøll på moam02@frederiksberg.dk.