Min sommerlæsning- bøger til den danske sommer

14.07.21
Min sommerlæsning udstillingen for voksne byder på inspiration til din sommerlæsning ud fra tre temaer, nye sommerfavoritter, bøger til sommerens daseliv og bøger til den danske sommer. Her sætter vi solbrillerne på et par af bøgerne fra temaet bøger til den danske sommer.

Til dig der gerne vil opleve naturen gennem en usædvanlig roman

Charlotte Weitze: Rosarium
I tre dele udfoldes en stor og forgrenet slægtshistorie, der strækker sig over 4 generationer. Bogen fortæller om en familie på flugt, der må flygte ud i skoven, hvor forældrene forsvinder. Deres datter, Esther, bliver boende i skoven og forvandler sig til et grønt skovvæsen, der slår rod i skoven. En meget anderledes roman, der blander flere genrer, blandt andet familiesaga, eventyr og naturvidenskab. Bogen er nomineret til DR romanprisen 2022
 

Til dig der gerne vil opleve den danske natur med fødderne

Torben Gang Rasmussen: Vandrerundture i Danmark
Bogen indeholder 102 forskellige vandreruter med beskrivelse af de bedste seværdigheder undervejs. Den er både velegnet for hele familien og for den mere entusiastiske vandrer, der søger nye, spændende ruter. Der er vandreruter spredt over hele landet fra Jylland over Sydhavsøerne til Bornholm. Så er det bare med at snøre vandreskoene og komme ud i den danske sommer.

Materialer