Når intet rum er privat

06.11.19
I øjeblikket kan du opleve en installation på Frederiksberg Hovedbibliotek, der forestiller et soveværelse fra DDR op til murens fald. Er der en mening med galskaben? Læs med her.

Installationen med den uredte seng repræsenterer et fiktivt værelse et sted i DDR før Berlinmurens fald. Over sengens hovedgærde troner et portræt af Erich Honecker (1912-1994), regeringschef og leder af DDR fra 1971-89. At lederens figur og øjne skal følge os her, i soveværelsets intime kammer, hvor favntag udveksles og søvn og drømme finder sted, kan forekomme mærkværdigt eller ubehageligt. Portrættet er en påmindelse om styrets ønske om at kontrollere og påvirke den østtyske borgers tanker og handlinger på tværs af døgnets timer og steder. Staten ønskede ikke at tildele sine borgere et frirum til at tænke egne tanker. Friheden var mistænkelig, subversiv og farlig for den Østtyske stat. Frihed var Vestens ideologiske påfund. Efterretningstjenesten Stasi udspionerede derfor i vid udstrækning og meget detaljeret sin egen befolkning, bl.a. ved at aflytte almindelige borgeres telefoner.

Overvågning er stadig et aktuelt emne.

Spørgsmålet om overvågning er ikke blevet mindre relevant i den digitale tidsalder, hvor kameraer og mikrofoner synes at være med os, hvor vi end bevæger os hen. Vi kan ikke umiddelbart få øje på nogle kameraer i værelset, men vi befinder os i det. Vi registrerer og kigger med. Hvordan er værelset og sengen blevet forladt? Er der mon noget hemmeligt i natbordsskuffen? Som beskuer inddrages vi for en tid i overvågerens rolle. Når overvågning systematiseres og udbredes, som det var tilfældet i DDR før Murens fald, ophæves også adskillelsen af et offentligt og privat rum helt eller delvist. Hvordan påvirker det os mon som mennesker?  

Det personlige værelse er intimt og følelsesmæssigt betydningsfuldt, bl.a. fordi det er et fysisk og psykologisk frirum fra verdens krav og kontrol. Det er derfor også et sted, der potentielt har stor betydning for den anden eller de andre, som for en tid bliver budt indenfor, fordi intimiteten hermed kan udgøre en fælles erfaring. Når man inviteres indenfor hos en ven eller kær anden, udvises man således en form for tillid, som man forventes at kunne tilgå og varetage på en elskværdig og hensynsfuld måde. Hvem har du lyst til at invitere indenfor og hvad har du lyst til at dele med andre?

Installationen er inspireret af den britiske kunstner Tracy Emins værk, My Bed.

Installationen på Biblioteket Frederiksberg er inspireret af den engelske kunstner, Tracey Emins værk, My bed fra 1998. Hendes værk fremviser et intimt og lettere tumultarisk rum, som gestaltes rundt om en rodet og uredt seng. Værket udsprang fra en kaotisk periode i kunstnerens eget liv og repræsenterer bl.a. et personligt oplevet sammenbrud, hvor hun i fire dage ikke forlod sin seng.         

Den omfattende og institutionaliserede overvågning af den menneskelige intimsfære bevirker over tid en generel omstrukturering af det personlige følelsesliv. På Biblioteket Frederiksberg vil vi gerne tematisere overvågningssamfundet som det tog sig ud i Østtyskland under den kolde krig, men også forholde os til den omfattende digitale overvågning, der finder sted i vores egen tid.     

 

Tekst af Thomas Qvindbjerg Pedersen.                       

Tags