Lyt til sangene fra High Fidelity

Nick Hornbys kulturroman emmer af passion for musik.

High Fidelity fra 1995 er godt eksempel på, hvordan musik kan være omdrejningspunktet i skønlitteratur.

Det er ikke uden grund, at bogen nærmest har status som en musikbibel.  

Handlingen 

Hovedpersonen Rob er midt i 30’erne, og han står stille.

Det eneste, der kører for ham er hans arbejde i pladebutikken i London og hans altopslugende passion for musik. 

Da hans kæreste, Laura, forlader ham, kastes Rob ud i en krise, hvor han gransker sine forliste forhold og laver en personlige top fem over mest mindeværdige break-ups.  

”Hvad kom først musikken eller følelsen af elendighed? Lyttede jeg til den musik, fordi jeg havde det elendigt? Eller havde jeg det elendigt, fordi jeg lyttede til den musik?”                                                                                                                                                  - Nick Hornby, High Fidelity

Musikkens helende kraft 

Musikken spiller en overskyggende rolle i alt, hvad Rob foretager sig, og han bruger musikken til at hele smerten efter bruddet med Laura.

Historien viser, hvordan musikken kan bruges til at forbinde sig til andre, men også hvordan musikken kan fortrænge det virkelige liv.

Det kan så afsløres, at Laura kommer tilbage - måske fordi hun bliver imponeret af et helt særligt og kærlighedsfuldt mix-tape. 

Playliste og Mixtapes

Når man læser High Fidelity, bliver man konstant introduceret for fed musik og ultimative top fem-lister. Der produceres mix-tapes efter helt specielle regler, og det perfekte mix-tape kræver indgående musikkundskab og benhårdt arbejde. Hele bogen kan nærmest beskrives som et langt mix-tape!

”Det er med et godt blandet bånd, som det er med breaking up, det er hårdt to do.”
                                                                Nick Hornby, High Fidelity

Vi har samlet bogens omtalte numre på en spotify-playliste. Lyt med her og få udvidet din læseoplevelse med bogens "soundtrack".

Materialer