Illustration: Helle Frøsig

Niels Holgersens 5. bud: Vær god ved naturen

Af Anonym
06.04.21
Gå med i Niels Holgersens fodspor og læs om de 5 bud, der er med til at forme ham som et "rigtigt" menneske.

Niels Holgersens 5. bud: Vær god ved naturen

Selma Lagerlöf mente, at man skulle følge særlige værdier for at ende som et rigtigt menneske. Vi har valgt at kalde dem Niels Holgersens 5 bud. 
Femte bud lyder: Vær god ved naturen.

Leve i pagt med naturen

Da Nils Holgersens vidunderlige rejse blev skrevet i 1906-07, var det nødvendigt at leve i pagt med naturen. Samtidig var industrialiseringen begyndt, hvilket betød, at jernværker, miner og fabrikker skød op i skovområder, der ellers havde været uberørt natur. Det havde konsekvenser for naturen og dyrelivet, hvilket Selma Lagerlöf beskriver flere steder i fortællingen om Niels.

Dyk ned i historien

Her får du en smagsprøve fra kapitlet ” Jernværket”, hvor budskabet om at være god mod naturen bliver tydeligt:

Niels møder en bjørnefamilie, der ikke længere trives i skoven, hvor minedrift og et jernværk har bragt menneskene og industrialiseringen med sig. Bjørnefamilien er bange for mennesker .

-Jeg tror, at menneskene vil være alene på jorden, sagde bjørnemor. – Selv om man lader kvæg og mennesker være i fred og kun lever af tyttebær og myrer og grønt,  får man ikke lov at blive boende i skoven. Jeg gad godt vide hvor vi skal flytte hen for at få lov til at være i fred. ... -Her i det åbne grubehul har vi jo haft det udmærket godt i mange år, sagde bjørnefar. Men jeg kan ikke holde ud at være her, efter det store larmeværk er blevet rejst lige i nærheden af os. Nu sidst har jeg set mig om øst for Dalälven, ovre mod Garpenberg. Der var også rigeligt med gamle grubehuller og andre gode skjulesteder, og der syntes jeg at det så ud som om man skulle kunne være ret beskyttet mod mennesker.

Læs højt og gå i dialog

Tal med dine egne børn eller børnebørn om deres forhold til naturen. Tag udgangspunkt i kapitlet ” Jernværket”, læs det højt eller nogle afsnit i det. Ovenstående citat har vi fra den elektroniske udgave af bogen på eReolen (omkring 51 % inde i teksten). 

  • Hvordan påvirker mennesker naturen?
  • Hvordan kan mennesker i dag leve i pagt med naturen?

Bogen "Niels Holgersens forunderlige rejse" kan lånes på eReolen som e-bog og netlydbog samt i en forkortet udgave som netlydbog

Forløbet om Selma Lagerlöf laves i samarbejde med Betty Nansen Teatret og suppleres med podcasts, højtlæsning og bogposer til børnefamilier. Følg med på bibliotekets hjemmeside, Instagram og Facebook fra d. 6. april - 14. maj.

Materialer