Foto: Magnus Fröderberg / norden.org
Foto: Magnus Fröderberg / norden.org

Nordisk Råds litteraturpris 2022

02.11.22
Stort tillykke til danske Solvej Balle, som modtager prisen for prosaværket Om udregning af rumfang.

Hvad tid gør ved mennesker

Tara og Thomas er gift og lever af at handle med antikvariske bøger fra deres hjem i Nordfrankrig.

Men en morgen vågner Tara og opdager, at dagen i dag er en kopi af i går.

Tara oplever den attende november igen og igen, mens Thomas intet genkender og oplever dagen, præcis som man kan forvente, spritny og ukendt.

Hver dag må Tara forklare den bizarre historie til sin mand, at hun lever i et loop af den samme dag, mens Thomas og resten af verden ikke gør.

Hvad gør det ved et menneske at opleve tiden gå i stå på den måde og, ikke mindst, hvad gør det for et elskende par at eksistere og leve i to forskellige tider?

Indtil videre er udkommet tre bind af hvad der skal blive et storværk på syv bind, som er planlagt til udgivelse i løbet af de næste år.

Juryens begrundelse

"Solvej Balle lader således læseren genopleve tiden, ikke mindst samtiden, og dens indbyrdes konkurrerende perspektiver på temaer som vækst, aktivisme og køn.
Via værket fornemmer vi, at vores samtid er et fælles anliggende, selvom vi til tider måske lever i hver vores ”boble”.
Solvej Balle leverer med Om udregning af rumfang et mesterværk til tiden.
Værket er Solvej Balles store comeback, ikke bare til dansk eller nordisk skønlitteratur, men til europæisk skønlitteratur"

Læs mere om Solvej Balles forfatterskab på Forfatterweb og find en længere beskrivelse af værkerne på Nordisk Råds hjemmeside.

Materialer