Ny bog af Christian Jungersen: Du kan alt

13.09.21
»I snart ti år har vi gået og ventet på en ny Jungersen. Vi har prøvet at lokke, pirke, spørge – men en Jungersen-bog tager den tid, en Jungersen-bog tager." Det siger forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, Simon Pasternak.

Kan vi skabe os et nyt liv?

Du kan alt er et kærlighedsdrama og en thriller om livet efter midtvejskrisen. Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles efter 22 års ægteskab, siger han sit job op for at blive selvstændig. Han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching. Han vil vise os vejen til et mere lykkeligt liv, men både han og hans virksomhed kæmper mod verdens uforudsigelighed. Livet overfalder ham med uopklarede mord og sjælemord. Romanen spørger: Kan vi skabe os et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt?… Det skriver Gyldendals Forlag.

Værd at vente på

Forlaget Gyldendals teaser for Jungersens nye roman kan umiddelbart virke som en kliché. Men man skal bare læse  for Christian Jungersens bog, fordi det er bog af ham! Jungersen skriver jo bragende godt og tager fat på emner på en grotesk og tankevækkende måde. Selv er han temmlig ydmyg over sin nye udgivelse og mener, at han har skrevet en bog, der er så god han kan gøre den. Jeg er sikker på, at der er mange læsere som mig der mener, at han er værd at vente på.

Litterære priser

Jungersen debuterede som forfatter i 1999 med romanen Krat, som han fik BogForums Debutantpris for, ligesom den var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. I 2004 fulgte den psykologiske spændingsroman om venskab og mobning på arbejdspladsen, Undtagelsen, der lå på de danske bestsellerlister halvandet år i træk. For den modtog han De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. 
Bogen blev i 2010 kåret som ”Årtiets bedste danske roman”.

Romanen Du kan alt udkommer d. 24. september, så hold øje på vores hjemmeside, fkb.dk, hvornår du kan reservere bogen.

 


 

Materialer