Ny bog af den norske forfatter Lars Saabye Christensen

07.09.20
Lars Saabye Christensens nye bog "Min kinesiske farmor" er et levende portræt af sin families historie gennem fire generationer, to århundreder og fra Hong Kong til Hellerup.

Hvis du, som jeg var fascineret af trilogien Byens spor, kan vi vist rigtig glæde os til at læse hans nye fortælling om sin families liv gennem fire generationer. 

Den kinesiske farmor Huldas liv

I beskrivelsen af den nye roman står der følgende:

Lars Saabye Christensen får intet svar, da han spørger sin 89-årige far ved hans sygeleje om familiens lukkede fortælling om sin families historie. Men det stopper ikke Lars Saabye Christensen, og han indleder en intens udforskning af sin families betagende historie med udgangspunkt i den ’kinesiske’ farmor Huldas liv. I modsætning til familiens veldokumenterede historier om mændenes hæderkronede bedrifter i taler og avisudklip er eneste tilbageværende kilde om Hulda hendes fantastiske opskrift på fiskeragout. Men hvem var hun? Og kan man overhovedet fortælle de usete kvinders sande historie uden at opdigte for meget?
Min kinesiske farmor er et gribende og underholdende portræt af en kvindes liv i det forrige århundrede fortalt gennem Lars Saabye Christensens vedkommende og interessante fortælling om sin families liv i fire generationer.

Du kan læse en masse om Lars Saabye Christensen på forfatterweb.dk

 

Materialer