Nyt værk i Lydbrøndene: Romeo & Julie

30.10.21
Hør Tjajkovskijs musik i Copenhagen Phils fortolkning på Solbjerg Plads.

Fredag d. 8. oktober var der premiere på et nyt værk i Lydbrøndene, udviklet specielt til de 32 underjordiske højtalere på og under Solbjerg Plads.

Hele Sjællands Symfoniorkester – Copenhagen Phil - står bag indspilningen af komponisten Tjajkovskijs såkaldte "overture-fantasi" til Shakespeares udødelige historie om Romeo og Julie. 

Det nye musikalske ”undergrunds”-værk er herefter specielt tilpasset anlægget på Solbjerg Plads af lyddesigner Finn Markwardt.

Copenhagen Phils musikchef Peter Lodahl siger:

“Vi hilser lydinstallationen velkommen og glædes over, at Frederiksberg Kommune støtter kulturen. I en tid, hvor vi bliver mere og mere fragmenteret er det glædeligt, at vi kan finde nye fællesnævnere og kulturelle begivenheder at samles omkring.”

Hør med egne ører

Kig forbi pladsen og hør hvordan orkestrets fløjter, violiner, kontrabasser og slagtøj pibler op ad jorden fra 32 de højtalere.

Det foregår ugentligt på følgende tidspunkter:

Onsdag og fredag kl. 15, lørdag kl. 14 og søndag kl. 10

Værket er blevet til i et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Copenhagen Phil med støtte fra Frederiksberg Fonden.

Læs mere om Lydbrøndene og se det aktuelle program her.