Pelle Peter Jencel: "Det var som at åbne døren ind til Narnia!"

08.04.20
P3-værten fortæller om sit møde med sangen "Extra Kings" med australske The Avalanches.

Pelle Peter Jencel er kendt som DRs fremmeste formidler af populærmusikalske genrer som hip hop, rap og dubstep - bl.a. i den prisvindende podcastserie Den nye stil

Men hans første store musikoplevelse fandt sted på barndomsøen Bornholm i starten af årtusindet. 

Det kan du høre ham fortælle om i ugens afsnit af bibliotekets musikpodcast Min tone i livet.

En eventyrrejse på niveau med Narnia 

Her landede en ny plade i den lokale pladeforretning i Rønne, som Pelle Peter tog bussen fra hjembyen Allinge for at hente.  

Pladen, Since I Left You, var med det australske samplekollektiv The Avalanches, og på den fandt Pelle Peter sangen "Extra Kings".

 

En lysmosaik i tre kapitler, der sendte Pelle Peter ud på en eventyrrejse, der ikke holdt sig tilbage for Narnia-universet.

En rejse, der for Pelle Peter afspejlede livets udvikling med alt hvad det indebærer af storm, kærlighed, idyl og forløsning. 

Det kom bl.a. til udtryk i en umulig forelskelse i en pige, der boede langt, langt væk.

Følg Min tone i livet

Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").

Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina SkovKasper HoltenRaske PengeLucy LoveBrian Holm og Jacob Mielcke - og mange, mange andre.