
Qello Concerts: Streaming af koncerter og musikdokumentarer
Dette år blev masser af festivaler og koncerter aflyst pga. COVID19. Heldigvis har du stadig mulighed for at opleve musikken og de største kunstnere med streamingtjenesten Qello Concerts.
Her kan du streame koncerter og musikdokumentarer, og nyde dem lige når det passer dig.
Det eneste krav er, at du har folkeregisteradresse på Frederiksberg og er oprettet som låner på Biblioteket Frederiksberg.
Mange kunstnere og genrer
Qello Concerts har verdens største samling af fuldlængde koncerter og musikdokumentarer. Den dækker over 30 forskellige genrer af musik.
Her kan du opleve: Pink Floyd, Lady Gaga, Metallica, The Rolling Stones, Bob Dylan, Beyoncé, Pavarotti, David Bowie - og mange, mange flere……
Kom i gang
Når du klikker på linket lander du på bibliotekernes indgang til Qello Concerts. Her klikker man blot på fanen "Create New Account", vælger Biblioteket Frederiksberg og udfylder de påkrævede felter for at oprette en profil.
Vær opmærksom på, at adgangen til Qello Concerts løber i 30 dage. Efter denne periode skal man benytte linket nedenfor for at aktivere en ny 30 dages periode.
Log på Qello Concerts
Videoen nedenfor viser, hvordan du logger på Quello, og hvordan du søger i den store samling af koncerter og musikdokumentarer.