At rejse er at leve

28.05.18
Vi danskere elsker at rejse og der er ofte en rejseguide i bagagen.

Turen går til Grækenland

Torsdag 7. juni kl 17-18 får biblioteket besøg af Ida Ferdinand som har skrevet 3 af Turen går til bøgerne. Nemlig til Turen går til Kreta, Turen går til Rhodos og Kos samt Turen går til Samos & Lesbos, Ikaria, Chios, Limnos. Hun kommer for at fortælle om arbejdet med at skrive rejsebøgerne og hun viser desuden billeder fra øerne.

Som regel bliver en bog skrevet ved at en forfatter sætter sig ned og skriver, men hvad med en rejseguide? Er du nysgerrig på hvordan en rejseguide bliver til, så kom og hør Ida Ferdinand fortælle.

​Når danskerne rejser

Med på rejsen er oftest en rejseguide. Den kan være dansk eller udenlandsk, i fysisk form, som apps eller fra e-reolen - faktum er rejseguiden lever i bedste velgående. En af de mest elskede er Turen går til. I 2015 solgte Politikens forlag 250.000 eksemplarer af  serien. 

Turen går til

Den første Turen går til kom i 1952 og siden er det blevet til 99 forskellige rejsemål. Senest at der kommet de mere alternative versioner:

Især den sidste synes jeg som bibliotekar er sjov. Det er en rejseguide som fokuserer på hvilken litteratur der foregår i de forskellige lande. Skal du til Spanien, kan du slå op og finde forslag til skønlitteratur som foregår i Spanien osv. Det er en dejlig anderledes måde at formidle på litteratur på.

Rejsebøger på biblioteket

På biblioteket har vi mange rejsebøger, primært på dansk, engelsk men også på norsk og tysk. De mest populære serier er Lonely planet og Turen går til. Der er sket en udvikling i måden at lave rejsebøger på. De første rejsebøger var meget leksikale men som årene er gået er der kommet mere og mere fokus på oplevelser og forfatternes personlige vinkel på rejsemålet. Vi vil ikke mere bare rejse ud for at nyde f.eks varmen og opleve seværdigheder, vi vil også gerne have autentiske oplevelser med hjem i bagagen.

Kom og hør forfatterens personlige vinkel torsdag 7. juni på Biblioteket Frederiksberg