Soundtrack til coronatiden

28.04.20
Fra nedlukning til genåbning - fortalt igennem 38 sange.

Lige nu står den på nedlukkede arbejdspladser, aflyste events, isolation og vildtvoksende frisurer.

Tiden er præget af stor usikkerhed, men sikkert er det, at Danmark på et tidspunkt åbner op igen.

Hele turen fra pressemødet d. 11. marts, hvor landet blev lukket ned, til vi forhåbentlig igen kan mødes på gader, stræder og dansegulv, har vi nu lyd-illustreret med en playliste. 

Fra "Hands Clean" til "Nightclubbing"

Fra de vigtige forholdsregler ("Hands Clean"; "Don't Stand So Close To Me"), afsavn ("Untouched"; "Can't See You When I Want To") og håbet om bedre tider ("Rainbow"; "I'm Still Standing").

Og til slut dét vi alle håber på og længes efter - genåbning ("I'm Coming Out"; "Ready to Go") og samvær i større eller mindre forsamlinger ("Dancing in the Street"; "Nightclubbing"). 

Om det så først for alvor bliver i "2021", som Vampire Weekend synger om, så er den klare melding herfra: Vi vender stærkt tilbage!

Klik på playlisten nedenfor og lyt med på vores Spotify.