Tid til Roskilde!

20.06.18
Biblioteket giver dig musikken fra årets festival.

I næste uge går det løs. Portene åbnes, og publikum lukkes inden for på Dyrskuepladsen til årets Roskilde Festival.  

Som sædvanligt byder musikprogrammet på et væld af artister inden for nær sagt alle tænkelige genrer.

Øverst på plakaten finder vi bl.a. Gorillaz, Bruno Mars og Nick Cave & the Bad Seeds. Samt den amerikanske hip hop-stjerne Eminem, der ifølge Roskilde Festival selv i årevis har været det suverænt mest ønskede navn blandt festivalens gæster.  

Lån musikken 

Gå på opdagelse herunder i bibliotekets samling af plader og litteratur om og med årets Roskilde-optrædende.  

Kig også forbi Hovedbiblioteket, hvor vi har en stor udstilling med årets Roskilde-musik. Alt sammen til hjemlån, selvsagt!

Se det fulde program for årets Roskilde Festival her.

Tags
Materialer