Astrid Nora // Where Did Nora Go (foto: Marine Gastineau)
Astrid Nora // Where Did Nora Go (foto: Marine Gastineau)

Where Did Nora Go og Norges vildeste stemme

13.07.22
Astrid Nora fandt sin musikalske løbebane, da hun hørte sangeren Per Jørgensen.

"Jeg føler, at universet står ned igennem ham, når han åbner munden."

Astrid Nora laver æterisk, drømmende art pop under navnet Where Did Nora Go. Men egentlig var planen, at hun skulle være jazzsanger.

Årene på Musikkonservatoriet var dog præget af en dogmatisk musikopfattelse, der for Astrid var mere begrænsende end frisættende.

Men så stødte hun på den norske sanger Per Jørgensen, hvis utrolige stemme gav Astrid mod til at sprænge rammerne og forfølge sine egne musikalske impulser. 

Det kan du høre hende fortælle om i dette afsnit af Min tone i livet, bibliotekets podcastserie.

En kompromisløs stemme

Per Jørgensen brillerer på Marilyn Mazur & Pulse Units album Circular Chant fra 1995. Ikke mindst på nummeret "Louise". 

Den norske sanger blev Astrids indgang til bl.a. Björk og Kate Bush, hvis stemmer og kompromisløshed gav hende mod til at forfølge sine egne musikalske impulser.  

Senere fik Astrid mulighed for selv at synge med Per Jørgensen. Og i dag bliver hun stadig rørt af den menneskelige urkraft i hans stemme.  

Om Where Did Nora Go

Where Did Nora Go er aktuel med EPen Undivided - fem lysende sange, der insisterer på håb, omfavnelse og tillid i en usikker tid.

Oplev Where Did Nora Go live i løbet af sommeren, bl.a. i København fredag 19. august 2022. Læs mere her.

Følg Min tone i livet

Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").

Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina SkovKasper HoltenPelle Peter JencelRaske PengeLucy LoveBrian Holm og Jacob Mielcke - og mange, mange andre.