dieselhouse

DieselHouse

03.08.17

DieselHouse

Majestætisk tronende ligger det dér, H.C. Ørstedsværket. Synligt på flere kilometers afstand med dets røde gavle og himmelstræbende skorstene, som en overdimensioneret skulptur af Ingvar Cronhammer.  

Jeg er på vej mod DieselHouse, et oplevelsescenter for dieselteknologi og industri beliggende i en tilbygning til det store elektricitetsværk i Sydhavnen. 

Centeret drives af dieselfabrikanten MAN Diesel & Turbo, der har rødder tilbage til B&W. Og et af centerets formål er netop at videreføre arven fra værftskoncernen, der gik konkurs i 1996.   

Monstermotor

DieselHouses hovedattraktion er den enorme B&W-dieselmotor, der blev opført i 1932 for at levere strøm til Københavnerne. 

I mere end 30 år var dieselmotoren verdens største, men i dag er den ikke længere tilkoblet værket.

Den er dog stadig køreklar og bliver startet for publikum hver 1. og 3. søndag i måneden kl. 11.00. 

Motorstart i DieselHouse

 

De farvestrålende cylindre og formfuldendte trykmålere er en fryd for øjet, og i det hele taget er det en æstetisk oplevelse at bevæge sig rundt blandt de mange udstillede motorer fra fortiden  

Ligesom med 1970ernes italienske racercykler er de gamle dampmaskiner og dieselmotorer simpelthen bare pænere end nutidens. 

B&Ws storhed...

DieselHouse fortæller også historien om, hvordan maskin- og motorteknologien påvirkede arbejdslivet og samfundsudviklingen fra Burmeister & Wains grundlæggelse i 1865 og frem til i dag. 

B&W var en vigtig spiller i udviklingen af industrisamfundet i Danmark, ikke blot som maskinfabrikant, men også som skibsværft.

En stor udstilling beretter om verdens første oceaniske dieselmotorskib M/S Selandia, bygget for ØK af B&W i 1911.

Skibet sejlede passagerer og fragt mellem København og Bangkok, inden det - ikke længere under dansk flag - grundstødte ud for Japans kyst i 1942.

... og fald

B&W var en vigtigt del af dansk erhverv i det 20. århundrede, men endte alligevel som symbol på industrisamfundets afvikling til fordel for det såkaldte "videnssamfund", vi lever i i dag.   

I efterkrigsårene var virksomheden Danmarks største, men i takt med økonomiske kriser og den intensiverende globalisering, der rykkede megen industriel produktion ud af landet, blev det sværere og til sidst umuligt at holde gang i skibsværftet på Refshaleøen. 

Men arven lever videre, og i dag kan man møde tidligere B&W-ansatte i DieselHouse, hvor de viser rundt og indvier publikum i teknikkerne bag de gamle maskiner.  

Besøg Dieselhouse

Om man er lokomotivfører, skibslakaj eller blot interesseret i dansk samfundshistorie, så er der masser af grunde til at lægge vejen forbi DieselHouse - og så kan man selvfølgelig nyde H.C. Ørstedsværket som et sublimt stykke arkitektur midt i byen.

Læs mere

 

Materialer
Reservér
  • Bog

B&W-dieselmotorens historie : 1898-2008

Af Ole Sørensen (f. 1940-01-13) (2008)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Juvelen der blev til skrot : kampen om B&W 1945-1996

Af Ole Lange (2001)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Sjak, mestre og skibsbyggeri : arbejdsliv og dagligdag på B&W 1945-1996

(2005)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Selandia : verdens første oceangående motorskib

Af Anders Riis (f. 1963-12-28) (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

B&W - værftet der ikke måtte overleve

Af Niels Bjørn Hansen (f. 1942) (2008)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Virksomhed og arbejderliv : bånd, brudflader og bevidsthed på B&W 1850-1920

Af Niels Jul Nielsen (2002)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Diesel : Mennesket, Værket, Skæbnen

Af Eugen Diesel (1940)
Læs mere