Biblioteket er åbent med coronapas

26.04.21
Med et gyldigt coronapas og ID kan du benytte alle vores biblioteker. Bemærk at flere af vores biblioteker har ændrede åbningstider.

Du kan igen tage ophold på alle vores biblioteker med en god bog eller dagens avis, ligesom du kan låne bøger fra reolen, aflevere dine bøger og hente dine reserverede materialer.

På hovedbiblioteket kan du også printe og låne en bærbar pc. Ligesom du kan bestille tid til nyt pas eller NemID. Du bestiller tid her.

Der vil ikke være betjening på de lokale biblioteker. Har du brug for hjælp til fx at finde en bog, kan du i stedet benytte Frederiksberg Hovedbibliotek eller vores onlineservice Book en bibliotekar.

Corona-restriktioner:

Genåbningen sker med visse restriktioner. Du skal have gyldigt coronapas og ID for at komme ind på biblioteket. Efter reglerne tager vi løbende stikprøver. Hvis du ikke har et gyldigt coronapas, vil vi bede dig forlade biblioteket og komme tilbage, når du har gyldigt coronapas og ID. Derudover skal du bære mundbind eller visir og holde god afstand til andre. Hvis du har symptomer, så bliv hjemme og bliv testet.

Aflevering:

Du kan aflevere bøger og andre materialer i åbningstiden på alle vores biblioteker og i den udendørs afleveringsautomat på Solbjerg Vej 25. 

Husk coronapas og ID

Du skal have et coronapas samt ID for at komme ind på biblioteket. Med coronapasset skal du dokumentere ét af disse krav:
• Du er færdigvaccineret
• Du har haft corona inden for de seneste 14-180 dage
• Du er testet negativ inden for de seneste 72 timer

I tråd med de nye retningslinjer tager vi stikprøver løbende. Husk også at vise ID. Følger du ikke retningslinjerne, kan du blive bortvist.

Find dit coronapas på bl.a. Sundhed.dk eller i appen MinSundhed.  Her kan du også se dine testsvar plus fremvise dit coronapas. 

Du kan også printe dit nyeste testsvar og medbringe det som dokumentation.

Sådan bruger du coronapasset