Dickens’ jul på biblioteket

18.11.20
​​​​​​​Biblioteket sætter stemning på julen med Charles Dickens' klassiske "Et juleeventyr” om den skulende, skældende og frem for alt juleløse Scrooge, der omvendes af julens næstekærlige budskab.

Det gør vi gennem foredrag, koncerter, højtlæsninger, udstillinger, podcasts og meget mere, hvor du kan opleve, reflektere og blive underholdt med udgangspunkt i alle de følelser - på godt og ondt - som julen rummer.

Dickens er en af de væsentligste forfattere fra Storbritannien, og med hans klassiker fra 1843 siges han at have opfundet julen, som vi kender den i dag.  

Et Juleeventyr har inspireret til et utal af bøger og film med en bredde, der spænder fra Love Actually og Alene Hjemme til HC Andersens ”Grantræet” og Selma Lagerlöfs ”Julerosen”. Hovedkarakteren har sågar lagt navn til Onkel Joakims engelske ophav, Scrooge.

Det taler sit tydelige sprog om fortællingens slidstyrke og klassikerens evigt relevante temaer om livets sande værdier og samfundets indbyggede uligheder. 

I udlånssalen kan du også se en udstilling om Dickens ’Et Juleeventyr’ med helt nye illustrationer af Ene Esgaard – ligesom man kan slå sig ned i vores julestue og skrive årets julekort med passende Dickens’ citater.
Alle aktiviteter foregår på Frederiksberg Hovedbibliotek. Fri entré med billet. 
 

Program


English Speakers
Højtlæsning på engelsk af Charles Dickens ’A Christmas Carol’ og efterfølgende samtale om lydforestilling med det engelske sprog i centrum. Fri entré med billet.
Den 19.11 kl. 17.00 - 18.30

Udstilling om Dickens og ’Et Juleeventyr’
Udstilling om Dickens ’Et Juleeventyr’ med nye illustrationer af Ene Esgaard. Fri entré.
Den 23.11 - 6.1

Højtlæsning for voksne
Vi læser højt fra Charles Dickens forfatter-skab eller bøger, der har en relation til den britiske forfatter. Fri entré.
Den 26.11 kl. 15.00 -1 5.30

Nørrebro Teaters Et Juleeventyr
Vi læser del 1 af ’Et Juleeventyr’ højt og  hører om de dramaturgiske overvejelser i opsætningen af Charles Dickens klassiker. Fri entré med billet.
Den 28.11 kl. 13.00 - 14.30

Højtlæsning for voksne
Vi læser højt fra ’Mister Pip’ af Lloyd Jones, hvis handling er formet efter Dickens’ roman Store forventninger. Fri entré.
Den 3.12 kl. 15.00 - 15.30

Foredrag om Dickens
Vi læser del 2 af ’Et Juleeventyr’ højt og hører Det Danske Charles Dickensselskab  fortælle om Dickens og historien bag hans fortælling. Fri entré med billet.
Den 5.12 kl. 13.00 - 14.30

Højtlæsning for voksne
Vi læser de bedste uddrag højt fra Charles Dickens ’Et Juleeventyr’. Fri entré.
Den 10.12 kl. 15.00 - 15.30

Charles Dickens og ulighed
Hvordan ville Dickens se på det britiske samfund i dag? Det spørger vi Ole Helmersen om, som er lektor i moderne britisk politik på CBS. Fri entré med billet.
Den 10.12 kl. 17.30 - 18.30

Julekoncert
Vi læser del 3 af ’Et Juleeventyr’ højt  og lader sanger Karoline Budtz og guitarist Jens Christian Kwella synge julen ind. Fri entré med billet.
Den 12.12 kl. 13.00 - 14.30

Højtlæsning for voksne
Vi læser højt fra Dickens ’Fortællingen om Jesus’, som han fortalte til sine børn, for at lære dem om kærlighed og barmhjertighed. Fri entré.
Den 17.12 kl. 15.00-15.30

Klassisk koncert
Vi læser sidste del af ’Et Juleeventyr’ højt og lytter til cellist Torbjørn Eika Jørgensen og klarinettist Julie Aaquist, der spiller værker fra Charles Dickens samtid. Fri entré med billet.
Den 19.12 kl. 13.00 - 14.30

Hellige Tre Konger
Vi markerer afslutningen på julen og vores tema om Charles Dickens. Følg med på fkb.dk
Den 6.1.

Dickens i børnehøjde
Mød ”Et Juleeventyr” i børnehøjde nede i børnebiblioteket. Gå på jagt i vores juletræ efter spor fra historien og på opdagelse i Ene Esgaards smukke illustrationer. Måske lærer I noget om jeres egne julefølelser? I kan selvfølgelig også låne ’Et Juleeventyr’ og andre julebøger med hjem. Fri entré
Den 23.11 - 6.1 i børnebiblioteket