Få it-vejledning til din virksomhed på Biblioteket Frederiksberg
Få it-vejledning til din virksomhed på Biblioteket Frederiksberg

Få it-vejledning til din virksomhed på Biblioteket Frederiksberg

03.02.19
Biblioteket Frederiksberg tilbyder vejledning til de virksomheder og foreninger, som oplever udfordringer med digital selvbetjening

Som virksomhed eller forening skal man være klar til at foretage digital selvbetjening, eksempelvis ved at bruge NemID og anvende sin digitale postkasse. Virksomheden kan også få brug for at kunne starte og ændre sine oplysninger på CVR, eller få hjælp til, hvor man indberetter moms eller søger om refusion for sygedagpenge

Selvbetjeningen foregår via Virk, som er den centrale platform for virksomhedernes digitale selvbetjening og indeholder selvbetjeningsløsninger fra det offentlige.

Hjælp at hente på biblioteket

Har man svært ved at navigere i det digitale univers, er der hjælp at hente hos Biblioteket Frederiksberg.

”Nogle virksomheder og foreninger har brug for at sidde sammen med en person, der hjælper dem på vej og forstår konceptet omkring digital selvbetjening på Virk. Det kan jeg kun opfordre de virksomheder og foreninger, der synes digital selvbetjening er udfordrende, til at gøre brug af,” siger Uffe Halvor Jakobsen, chef for digital kommunikation i Erhvervsstyrelsen.

Har du en virksomhed og har du brug for hjælp til at blive klogere på Virk og digital selvbetjening kan du kontakte Biblioteket Frederiksberg på telefon 38211800 eller biblioteket-ekspeditionen@frederiksberg.dk og aftale tid. Vejledningen er gratis.


Læs mere på https://fkb.dk/borgerservice/it-hjaelp-til-virksomheder


Fakta

•Tilbuddet om it-vejledning løber frem til 2020 og er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor tryghed og tillid for virksomhederne er i fokus.

•85 biblioteker landet over tilbyder it-vejledning til virksomheder.

 

Materialer