Har du overvejet at blive frivillig?

Hent viden og inspiration om frivillighed

Fredag den 29. september kan du få en snak med bibliotekets frivillighedskoordinator og blive klogere på de mange muligheder, der er for at være frivillig på Frederiksberg. 

Det foregår kl. 10-11.30 i hovedbibliotekets forhal i anledning af ”Frivillig fredag”, hvor man rundt om i Danmark sætter fokus på frivillige og frivillighed.

Vi tyvstarter dog lidt, for allerede fra lørdag den 16. september kan du lægge vejen forbi forhallen og få sat ansigt på nogle af bibliotekets dedikerede frivillige og lade dig inspirere af et udvalg af spændende bøger om frivillighed.

Frederiksberg har en lang tradition for at samarbejde med frivillige, og der er mange forskellige frivillige tilbud afhængig af, hvad man interesserer sig for. Mange aktiviteter ville slet ikke kunne foregå, hvis det ikke var for frivillige, der har lyst til at gøre en forskel. 

Hvis du overvejer at blive frivillig, er du også altid velkommen til at skrive til frivilligmatch@frederiksberg.dk eller ringe på 28 98 18 70.
Du kan også se mere på Frederiksbergs frivillighedsportal: frivillighed.frederiksberg.dk

Billedet: Fra it-caféen