Har du snakket bøger med Pia?

22.09.17
Få inspiration til din næste læseoplevelse til Bogsnak på Hovedbiblioteket.

Bogsnak er tilbage på Biblioteket Frederiksberg, og du kan hver onsdag kl. 15-16 frem til den 29. november møde Pia eller én af de andre læseglade bibliotekarer ved boghylderne i voksenudlånet på Hovedbiblioteket. Her kan I få jer en snak om de bøger, der optager dig mest for tiden, og du kan med garanti også få en anbefaling eller to til den næste bog, du bør læse. Uanset om du er til krimier, klassikere eller noget helt tredje, så er Bogsnak din mulighed for at dele dine læseoplevelser og få en god samtale om bøgerne. Hvad ville du anbefale din bibliotekar?

Se en oversigt over alle Bogsnak for efteråret 2017 her

Vi glæder os til at se (og snakke med) dig.

Tags