Hent bibliotekets nye app

Nu kan du få hele biblioteket ned på mobilen med vores spritnye app. Hent den i App Store eller Google Play i dag.

Biblioteket-appen er hele dit bibliotek samlet i én app. Her kan du søge, reservere, blive inspireret - og appen hjælper dig endda med at huske, hvornår du skal aflevere dine materialer.

Appen er også spækket med inspiration og formidling. Du kan finde en masse hylder med inspiration som eksempelvis Danske debutanter fra eReolen, Store romaner, Poesi udgivet i 2017, Børnenes univers, For de 9-14 årige - sjove bøger og meget mere.

Du kan hente Biblioteket-appen i App Store eller i Google Play. Når appen er nede på din telefon skal du vælge din kommune, og så er du igang. Login er det samme som du bruger på vores website.