Hovedbiblioteket lukker fra den 24. - 27. januar

19.01.22
Hovedbiblioteket er ved at blive moderniseret, og arbejdet med forhallen går nu i gang. Det betyder, at Frederiksberg Hovedbibliotek lukker fra den 24. januar til og med den 27. januar.

Når hovedbiblioteket åbner igen den 28. januar, vil der kun være indgang fra Solbjergvej 23 frem til april 2022, hvor arbejdet forventes færdigt. I denne periode vil der desværre ikke være adgang for gangbesværede. Vi henviser i stedet til Biblioteket Danasvej eller Biblioteket Godthåbsvej.  

Da forhallen er lukket, vil der ikke være adgang til børnebiblioteket samt musik, film og spil. I stedet vil du kunne finde et udvalg af børnebøger i voksenudlånet (Litteraturens sal), ligesom du fortsat vil kunne reservere materialer og hente dem på hovedbiblioteket. 

Børnefamilier, som ønsker at opholde sig på biblioteket, henviser vi til Biblioteket Godthåbsvej og Biblioteket Danasvej. 

Det betyder for dig: 

  • Hovedbiblioteket er lukket fra den 24. - 27. januar.
  • Adgang til hovedbiblioteket sker via Solbjergvej nr. 23 fra den 28. januar.
  • Ingen adgang til hovedbiblioteket for gangsbesværede fra den 28. januar. 
  • Ingen adgang til tilbygningen fra den 28. januar.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til personalet eller ringe til os på 38 21 18 00

Følg med på fkb.dk/modernisering