Læsegruppe om Alice i Eventyrland

08.01.18
Vi søger deltagere til en læsegruppe om Lewis Carolls romaner Alice i eventyrland og Gennem spejlet.

Hovedbiblioteket inviterer indenfor til en eksklusiv læsegruppe, hvor litteraturformidler Søren Langager Høgh vil guide en fælles nærlæsning af Alice i eventyrland. 

Som deltager får du et indblik i Carolls værk og mulighed for at dele din læseoplevelse. Vi skal blandt andet undersøge, hvordan Eventyrland ser ud, hvad man stiller op med bogens nonsens-sekvenser; om Alice er feminist og meget mere. Alle kan være med, men deltagere skal være indstillet på at læse og løse stillede opgaver. Resultaterne vil blive brugt i udarbejdelsen af et kommende formidlingsprojekt.

Læsegruppen foregår over to aftner, mandag den 29. januar 2018 og onsdag den 7. februar 2018 kl. 18-20 og har plads til 10 deltagere. Deltagere kan få et frieksemplar af Alice i eventyrland og ved begge sessioner serveres en let aftensmad. 

Tilmeld dig hos soho06@frederiksberg.dk indtil den 24. januar 2018.