Læsekreds om lykke: Læs, fordøj og del filosof Arthur Schopenhauers idéer om, hvad lykke er

03.12.18
Vær med til at skabe en installation i Biblioteket Frederiksbergs udlånssal og kom med i teatret, når Betty Nansen iscenesætter Arthur Schopenhauers essay "Kunsten at være lykkelig".

Biblioteket Frederiksberg inviterer til entreprenant og kreativ læsekreds om Arthur Schopenhauers essay "Kunsten at være lykkelig" (ca. 1850). Det ufuldendte, og indtil for 20 år siden ukendte, essay-fragment er inddelt i 50 paragraffer, hvori den store tyske filosof kredser om lykkens blændværk og smertens realitet. Schopenhauers skeptiske ligning lyder: lykke = en tålelig mængde ulykke.

I en læsekreds på kun 10 personer vil vi i fællesskab vende og dreje Schopenhauers essay i et litterært perspektiv. Læsekredsen vil sammen med bibliotekets formidlere konstruere en installation, som udstilles i hovedbibliotekets udlånssal i starten af 2019. Læsekredsen afrundes i teatret, hvor vi ser Betty Nansens opsætning af "Kunsten at være lykkelig".

Vil du være med?  Så skal du afsætte tre aftener i januar 2019 (8/1, 15/1 og 22/1) og en teateraften i februar 2019 (13/2). Du skal være interesseret at deltage aktivt i processen med at læse Schopenhauer og skabe en installation til andre biblioteksbrugere.

Tilmeld dig ved at skrive en email til Søren Langager Høgh, litteraturformidler Biblioteket Frederiksberg - soho06@frederiksberg.dk

Tags
Materialer