Logbog for læsekreds om klassikere

15.11.19
Biblioteket Frederiksberg er i løbet af efteråret 2019 vært for et storstilet læsefællesskab. Følg med i arbejdet her uge for uge

Dette efterår fordyber 15 frivillige borgere sig i klassikere på Biblioteket Frederiksberg. Læsefælleskabet diskuterer og udvælger litterære klassikere sammen med bibliotekets formidlere og læsekredsens ”egne” klassikere bliver tilgængelige for alle bibliotekets brugere i slutningen af 2019. 

Hvor en traditionel læsekreds om klassikere ville læse og diskutere, går Biblioteket Frederiksbergs klassikerlæsekreds et skridt videre. Det bliver ikke ved snakken, men læsefællesskabets arbejde omsættes til inspirerende formidling og ikke mindst indkøb af nye bøger, som vil komme ud på bibliotekets hylder - til glæde for alle brugere.

Projektet varetages af Frederik Henrik Knap (visuel formidler) og Søren Langager Høgh (litteraturformidler) og er muliggjort af en donation på 50.000 kr. fra brancheforeningen Danske Skønlitterære Forfattere, som tildelte Biblioteket Frederiksberg prisen som "Årets bogsamling 2018".
   

 

Herunder kan du følge med i læsefællesskabets arbejde uge for uge frem mod præsentationen af klassikere til udlån senere på vinteren.

____________________________________________________________________

11. november 2019

Læsefællesskabet mødtes denne gang med én udpeget titel hver. Nemlig den titel som biblioteket vil indkøbe i 10 eksemplarer og låne ud. Gennem processen har deltagerne forholdt sig til de enkelte værkers styrker og svagheder holdt op imod et sæt af fælles klassikerkriterier.

"En klassiker er en bog, man skal kunne læse flere gange, forskellige steder i sit liv"

Alle bøgerne blev præsenteret efter tur og læsekredsen kommenterede på hinandens klassikervalg. Det handlede meget om form, om MÅDEN bøgerne er på. "Krigens rædsel bliver fremstillet i et overraskende nøgternt og neutralt sprog", sagde en deltager mens en anden kunne tilføje: "En klassiker er en bog, man skal kunne læse flere gange, forskellige steder i sit liv".

Værkernes kompleksitet var også et genkommende omdrejningspunkt: En klassiker skal fortælle en historie på flere niveauer samtidig, og læseren skal have en fornemmelse af, at der er mere at hente, selv efter flere genlæsninger. En tredje læsekredsdeltager fokuserede på, at en klassiker skal kunne sige noget om vores samtid, altså den tid den læses i.

99 SLÆGTER En del af klassikerlæsekredsen er samlet i udlånssalen på Biblioteket Frederiksberg 11. november 2019

De første ti titler følger her:

Primo Levi: Hvis dette er et menneske
Joseph Conrad: Mørkets hjerte
Emily Brontë: Stormfulde højder
Henrik Ibsen: Et dukkehjem
Johan Harstad: Max, Mischa og Tet-offensiven
Inger Christensen: Sommerfugledalen
Shahrnush Parsipur: Kvinder uden mænd
Albert Camus: Den fremmede
Daniel Defoe: Robinson Crusoe
Agota Kristóf: Det store stilehæfte

Læsekredsen vil de næste uger føje 4-5 titler til rækken. Et klassikerbibliotek skal levne plads til overraskelser, som litteraten Italo Calvino siger i sit berømte essay om at læse klassikere. Sammen med læsekredsens iagttagelser vil de valgte bøger være klar til udlån på Biblioteket Frederiksberg efter nytår.

Se "langlisten", som var udgangspunktet for de indledende udvælgelser tilbage i september: Langlisten - læsekreds om klassikere på Bibliotekek Frederiksberg 2019

____________________________________________________________________

28. oktober 2019

Klassikerlæsekredsens deltagere brugte det meste af tiden ved workshoppen på at præsentere deres to klassikervalg for gruppen og på at lytte og kommentere på de andre deltageres præsentationer. Stemningen var intens, og der var over tyve titler i luften rundt om bordet. Flere forskellige forbindelser mellem bøgerne blev synlige og deltagerne tog notater til brug i den senere udvælgelse. 

Fællesskabet har løbende diskuteret, hvad en klassiker er, og hvilke kriterier vi kan sætte for en klassiker. For at få en smule hold på et meget svært spørgsmål har bibliotekets litteraturformidler Søren Langager Høgh lavet seks klassikerkriterier, som deltagerne har fået på et bogmærke, så de hele tiden er ved hånden under læsningen. Der er langt fra enighed om kriterierne og slet ikke i hvilke kriterier, der er vigtigst.

 

Planen er herfra, at hver enkelt deltager nu skal læse mere og vælge imellem sine to bøger ud fra en blanding af egne præferencer, læsekredsens feedback og formidlingspotentialet ift. fremtidige læsere.

Bibliotekets visuelle formidler Frederik Henrik Knap introducerede til forskellige måder at udstille og formidle bøger på med eksempler fra boghandlere, biblioteker og museer i København,  London og Amsterdam.

___________________________________________________________________

21. oktober 2019

Læsekredsen fik besøg af børnelitteraturformidler på Biblioteket Frederiksberg, Nicoline Dahlberg Kjær, som fortalte om børnebibliotekets parallelle klassikertiltag. Med børneklassikere er det anderledes end med voksenklassikere, idét forældre er tilbøjelige til at vælge de gamle, sikre klassikere (Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard etc.), de kender fra deres egen barndom, til deres børn. For voksne er der en tendens til det modsatte.

Derfor har børnebiblioteket fokuseret på nye klassikere, som er udgivet indenfor de seneste år, og hun har - i modsætning til klassikerlæsekredsen - ladet en række børnebogseksperter udvælge klassikere.

Nicoline Dahlberg Kjær præsenterede en række titler til stor begejstring for deltagerne. Blandt Biblioteket Frederiksbergs børneklassikere er romanen "Morderens abe" (2015) af svenske Jacob Wegelius. Ifølge indstiller Julie Arndrup er den  "sjov og sørgelig, farlig og tryg, vild og rolig".

____________________________________________________________________

10. oktober 2019

Deltagernes arbejdsbøger er ankommet løbende med posten til biblioteket, og nu da alle bøgerne er klar, kunne læsekredsdeltagerne afhente en grøn goodie-bag med to bøger, læseredskaber og lidt godt til ganen. Klar – parat - læs! 

Bøgerne er klar i vores grønne muleposer
- WHEN IN DOUBT GO TO THE LIBRARY Læsekredsens arbejdsbøger er klar i vores grønne muleposer.

- Hvad har Vinterbørn, Moby Dick og Stormfulde højder tilfælles? De er alle med på klassikerlæsekredsens udvalgte kortliste

____________________________________________________________________

25. september 2019

Bibliotekets bogindkøber Pia Harder bestilte umiddelbart efter den første workshop deltagernes udvalgte bøger. Når et bibliotek indkøber bøger, er der en række udbudsregler, som skal overholdes, og det tager lidt længere tid i forhold til et privat bogkøb hos en boghandler. Nogle af de valgte titler viste sig at være svære at anskaffe fra forlaget, men vi fandt en god løsning i alle tilfælde.

Kortlisten af potentielle Frederiksberg-klassikere ser indtil videre sådan ud:

Umberto Eco: Rosens navn
Albert Camus: Den fremmede
Jorge Luis Borges: Fiktioner
Daniel Defoe: Robinson Crusoe
Sally Rooney: Samtaler med venner 
Agota Kristóf: Det store stilehæfte
Anonym: Tusind og én nats eventyr 
Sadie Smith: Om skønhed
Primo Levi: Hvis dette er et menneske
 Joseph Conrad: Mørkets hjerte
Emily Brontë: Stormfulde højder
Henrik Ibsen: Et dukkehjem
Herman Melville: Moby Dick
Kahlil Gibran: Profeten
Dea Trier Mørch: Vinterbørn
Johan Harstad: Max, Mischa og Tet-offensiven
Inger Christensen: Sommerfugledalen 
Tove Ditlevsen: Gift
Fernando Pessoa: Rastløshedens bog
Stefan Zweig: Verden af i går
George Orwell: 1984
Shahrnush Parsipur: Kvinder uden mænd
Karen Blixen: Vinter-Eventyr
Paul Auster: By af glas
M.A. Goldschmidt: En Jøde
Leonora Christina: Jammers minde

____________________________________________________________________

23. september 2019

Alle deltagerne fik inden første workshop tilsendt en "langliste" med 175 potentielle klassikere. Listen er lavet til lejligheden af litteraturformidler Søren Langager Høgh på baggrund af en række bøger og lister om klassikere og med input fra kollegaer på biblioteket og borgere på bibliotekets facebookside. 
Alle læsekredsdeltagere blev bedt om at vælge seks titler fra listen. Det kunne være den enkeltes yndlingsbog, en bog man burde have læst, en bog man aldrig havde hørt om, en bog som man var blevet anbefalet, en bog fra et fjernt kontinent etc.
Der var en spænding i luften og høje forventninger, da de 15 deltagere ankom til biblioteket. Efter to timer havde hver deltager beholdt én af de seks titler, som de var ankommet med, og havde valgt én titel, som én af de andre deltagere var kommet med. 

Det er altid svært at vælge fra, men udvælgelsesprocessen kastede mange gode diskussioner af sig. 

-    Skal en bog eksempelvis have mange år på bagen for at være en klassiker? 
-    Skal en bog være udtryk for godt håndværk for at være en klassiker - eller er det nok at den er populær blandt læserne? 
-    Hvad betyder det for læseoplevelsen, at én deltager vælger en bog til en anden læser?

- 1001 nats eventyr, Sally Rooney, Kahlil Gibran og Deatrier Mørch kom med igennem det første nåleøje

Materialer