Nyt lydværk i lydbrøndene: Går gennem byen igen

08.06.21
Oplev et lydværk i spændingsfeltet mellem sangskrivning og lydlandskab.

Fakta

Lydkunstværket er skabt af elever i 3.G-musikklasse på Falkonergården Gymnasium i samarbejde med deres lærer, Helle Gro Tybjerg-Pedersen og lydkunstner Ingeborg Okkels.

Oplevelsen

Lydprojektetet falder mellem to musikgenrer, da det rent musikalsk lyder som et blødt rocknummer med sang og rap, men samtidig benytter sig af lydkunstens måde at bruge hele det musikalske rum (og ikke bare spille på ’en scene’) og anvende lyde fra hverdagen i musikken.

Projektets grundidé var at skabe et musiknummer, som byggede på en fælles musikalsk skabelon (et fælles akkordforløb og tempo), men som havde forskellige musikalske udtryk spredt over pladsen, publikum fysisk kunne bevæge sig igennem på tværs af Solbjerg Plads. De forskellige musikalske udtryk består af: ren instrumental musik, sang, kor, rap, små melodiske afsnit og sidst men ikke mindst et stemningsskabende lydlandskab (ambient-lydlag).

Hvert musikalsk udtryk har sin egen del af pladsens 32 højtalere til ’spille på’, så man både kan nyde det samlede musiknummer ved at stå lidt uden for pladsen, men også ’gå i detaljer’ ved at bevæge sig ind på pladsen og gå rundt mellem de forskellige musikalske zoner.

Skabelsen af lydkunstværket

Igennem adskillige øvelser tunede lydkunstner Ingeborg Okkels eleverne ind på mulighederne i et musikalsk værk og i et lydkunstværk samtidig med, de blev præsenteret for en række lydoplevelser i lydbrøndene, for at skabe en idé om, hvad pladsen kunne rent lydligt. Da fokus også var på hverdagens lyde, blev lytteevnerne skærpet gennem lydøvelser, der fremhævede hvordan lyde kan klinge rent musikalsk (lange, korte, rytmiske, flydende, ru, hoppende osv.).

Næste skridt i processen er var at optage lyde fra elevernes egen hverdag og begynde at bearbejde disse til små, musikalske sekvenser. Efterfølgende skabte eleverne blev en fælles musikalsk skabelon (akkordforløb), og de instrumentale elementer, som trommer, bas og guitar, blev indspillet og tilføjet. Sideløbende blev melodien, sangen og kordelen komponeret, og et rap-afsnit kom til – alt sammen tilpasset den instrumentale version, der fungerer som grundlag for hele lydværket.

Som sidste del af processen skulle værket bearbejdes i lydstudiet og vigtigst af alt for lydbrøndene, skulle eleverne skabe en rumlig komposition af deres lydværk – hvordan skal lydværket fordele og bevæge sig over Solbjerg Plads’ 32 højtalere.

Herunder kan du se, hvordan lydværket er spredt ud i lydbrøndene, og du kan hele sommeren selv komme og opleve det med dine egne ører.​​​​​​

Lydværkerne afspilles kl. ’00, ’15, ’30 & ’45 inden for de anførte timer:

Mandag - fredag: Kl. 18.

Lørdag: Kl. 11

 

Læs mere om lydbrøndene her. 

 

Projektet er støttet af Statens Kunstfond.