Nyt tilbud: Levering af bogposer til borgere i risikogruppen

20.05.20
Hvis du er i særlig risiko ved smitte med Covid-19, kan du nu få leveret en bogpose til døren.

Savner du at sidde med en ' rigtig' bog i hånden? Og har du genlæst dem, der står på egne hylder? Så tilbyder vi nu ekstraordinært at køre læsestof hjem til dig, som er i særlig risiko ved smitte af Covid-19.

Vi pakker så vidt muligt bøger efter dine ønsker og interesser, og leverer dem efter et par dage til din hoveddør. Håbet er, at bogposerne kan give dig, der er isoleret, lidt inspiration og glæde i en socialt trængt hverdag.

Tilbuddet tilrettelægges, så det følger sundhedsmyndighedernes krav om afstand og afspritning.  Det er selvfølgeligt forsat muligt at benytte bibliotekets mange digitale tjenester, som eReolen og Filmstriben via hjemmesiden.

Hvis du vil benytte dig af det nye tilbud, skal du udfylde en webformular, hvor du angiver ønsker til genrer.

Du finder webformularen her