Sådan genåbner biblioteket - med coronapas

26.04.21
Med et gyldigt coronapas og ID kan du igen benytte alle vores biblioteker. Bemærk at flere af vores biblioteker har ændrede åbningstider.

Du kan igen tage ophold på alle vores biblioteker med en god bog eller dagens avis, ligesom du kan låne bøger fra reolen, aflevere dine bøger og hente dine reserverede materialer.

På hovedbiblioteket kan du også printe og låne en bærbar pc. Ligesom du kan bestille tid til nyt pas eller NemID. Du bestiller tid her.

Der vil ikke være betjening på de lokale biblioteker. Har du brug for hjælp til fx at finde en bog, kan du i stedet benytte Frederiksberg Hovedbibliotek eller vores onlineservice Book en bibliotekar.

Corona-restriktioner:

Genåbningen sker med visse restriktioner. Der er kun adgang med gyldigt coronapas og ID. Derudover skal du bære mundbind eller visir og holde god afstand til andre. Hvis du har symptomer, så bliv hjemme og bliv testet.

Aflevering:

Du kan aflevere bøger og andre materialer i åbningstiden på alle vores biblioteker,  Medborgercentret Nordens Plads og i den udendørs afleveringsautomat på Solbjerg Vej 25.

Der kommer først gebyr på dine lånte materialer den 12. maj. Du behøver med andre ord ikke at skynde dig med at aflevere dine bøger. 


Åbningstider:

Frederiksberg Hovedbibliotek
Mandag til torsdag 8.00 – 19.30
Fredag 8.00 - 17.00
Lørdag 9 -14.00
Søndag og Helligdage: Lukket

Medborgercentret Nordens Plads
Mandag til fredag 10.00 – 17.30
Søndag og Helligdage: Lukket

Danasvej og Godthåbsvej
Mandag – torsdag: kl. 15.00 – 18.00
Fredag: kl. 14.00 – 17.00
Lørdag, søndag og helligdage: Lukket

Biblioteket i KU.BE
Mandag–fredag: kl. 9.00 - 21.00
Lørdag: 10.00 - 20.00
Søndag: 10.00 - 15.00
Helligdage: Lukket

 

Husk coronapas

Du skal fremvise et gyldigt coronapas samt ID for at komme ind på biblioteket. Bibliotekets medarbejdere står klar til at tjekke dit coronapas ved indgangen. Det er derfor en god ide at have coronapas og ID  klar ved døren for at undgå kødannelse.

Vi opfordrer til, at du på forhånd henter app’en MinSundhed, hvor det fremgår, om du er vaccineret eller har været smittet. Her kan du også se dine testsvar plus fremvise dit coronapas. 

Du kan også printe dit nyeste testsvar og medbringe det som dokumentation.

Sådan bruger du coronapasset