Sæt dine reserveringer på pause

Påsken nærmer sig og dermed måske en tur i sommerhus? Er du væk i påsken, kan det være en god ide at sætte dine reservering på pause.

Som du måske har opdaget, har vi igen åbnet for reserveringer. Hvis du er bortrejst i påsken og står forrest i køen til en populær titel, kan du sætte dine reserveringer på pause. Det betyder, at du bliver stående i køen, til du igen er tilbage og kan hente den.

 Du kan selv indsætte en fraværsperiode ved at logge ind på din brugerprofil på bibliotekets hjemmeside.

Slet reserveringer

Hvis du omvendt har nogle reserveringer liggende, som ikke længere er aktuelle, kan du også selv slette dem. Det gælder både reserveringer, der står klar til afhentning og reserveringer, du står i kø til.

Du kan slette reserveringer her på vores hjemmeside eller i bibliotekets app. Se her, hvordan du sletter dine reserveringer.