Træd ind i 1968

16.04.18
Biblioteket Frederiksberg markerer 50-året for ungdomsoprøret med en lang række arrangementer, som hver især stiller spørgsmålet: Hvilken betydning har ungdomsoprøret haft for vores samfund og kultur? Træd også ind i et ungdomsværelse fra 1968 med ryatæpper, piber, vinyler med Steppeulvene og The Beatles og ølkasser som møbler.

I år er det 50 år siden, at studerende fra universiteter over hele den vestlige verden besatte deres uddannelsesinstitutioner og startede den række af opstande, som vi i dag betegner som studenteroprøret.  Alt fra familien og økonomien til kulturen og seksualiteten fik et kritisk eftersyn af den nye generation af hippier, provoer, feminister og marxister.

På Biblioteket Frederiksberg ser vi tilbage på denne periode og stiller samtidigt spørgsmålet: hvilken betydning har ungdomsoprøret haft for vores samfund og kultur?

PROGRAM FRA DEN 16. APRIL – 5. MAJ 2018

1968 – i erindring, historie og politik gennem 50 år
Forsker Morten Bendix Andersen fortæller, hvordan 1968 blev en central del af danskernes nationale identitet, men også et omdrejningspunkt i en politisk kamp om fortolkningen af den kolde krig og den danske efterkrigstidshistorie. 
Torsdag den 19 april kl. 17.30-18.30

Svend Åge Madsen – det fine og det kulørte i 1968
Forfatter Svend Åge Madsen fortæller om og læser op af romanen Liget og lysten fra 1968, mens illustrator Nilas R. Driessen tegner til på stormskærm.
Lørdag den 21 april kl. 14.00-15.30

Samtale og akustisk koncert med Peter Ingemann
Vi får besøg af periodes største rock veteraner, Peter Ingemann, der har sat sine aftryk i sammenhænge som Young Flowers, Skousen & Ingemann, Røde Mor og Kim Larsen & Bellami. Aftenens seance er en sjælden mulighed for at opleve Ingemann i samtale med rockjournalist og forfatter Espen Strunk.
Onsdag den 25 april kl. 19.00

Debat: Hvad betyder ungdomsoprøret for os?
Deltag i debatten med lektor Steen Nepper Larsen og nationalkonservativ debattør Rune Selsing om  ungdomsoprørets betydning for vores samfund og kultur.
Mandag den 30. april kl. 18.00

60'ernes eksperimenterende kunst
Kunsthistoriker Tania Ørum fortæller om 1960'ernes eksperimenterende og utopiske kunstneriske strømninger.  
Torsdag den 3. maj kl 17.30

Der er fri entré til alle arrangementer.
  

Sted:  Biblioteket Frederiksberg, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg - (bemærk: adgang via Solbjergvej 23)

For yderligere information: 
Andreas Lykke Jensen, Bibliotekar, 3821 1836,   anje25@frederiksberg.dk
Stine Torp Carlsen, kommunikationsansvarlig, 4083 0770, chca03@frederiksberg.dk 

www.fkb.dk

Tags