Udforsk den klassiske musik igennem medici.tv

07.01.19
Gå på opdagelse i den klassiske musik igennem Medici.tv. Verdens største streamingtjeneste for klassiske koncerter, operaer og ballet.

Holder du af at se og lytte til klassiske koncerter, opera eller ballet, så har vi en fantastisk nyhed til dig. Fra i dag kan du blot ved at være låner hos os, få adgang til verdens største streamingtjeneste for klassisk musik, Medici tv.


Udover, at du kan se livestreamings af store klassiske koncerter fremført af verdens førende symfoniorkestre imens de bliver opført, så får du igennem Medici tv også adgang til et bibliotek med over 3000 koncerter, balletter, operaer, samt musikhistoriske dokumentarer og portrætter af de største klassiske musikere og komponister. 

Medici tv er med andre ord den klassiske musiks svar på Netflix.

 

Sådan gør du

 
Gå ind på vores hjemmeside fkb.dk og vælg digitale tilbud. Herefter trykker du på ”alle digitale materialer”, og vælger Medici tv fra den alfabetiske liste. Når du trykker på linket til medici.tv vil du blive bedt om at logge ind. Det gør du ved at indtaste dit cpr nummer, samt den pinkode du benytter, når du låner på biblioteket.


Herefter har du mulighed for at gå på opdagelse i hvad der nok er verdens største udvalg af klassik musik. 


Rigtig god fornøjelse.