Brevstem på biblioteket

10.10.17
Der er kommunal- og regionsvalg tirsdag d. 21. november. I stedet for at møde op på valgdagen og stemme, har du nu mulighed for at brevstemme på Hovedbiblioteket eller Medborgercentret Nordens Plads.

For at kunne brevstemme, skal du møde op på Hovedbiblioteket eller Medborgercentret Nordens Plads. Du behøver ikke at medbringe dit valgkort, da valgkortet kun skal bruges, hvis du vil stemme på valgdagen. Derimod skal du huske at medbringe gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller det gule sygesikringsbevis/sundhedskort.

Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen. Men du må gerne brevstemme flere gange, hvis du nu skulle ombestemme dig senere – det er så den sidst afgivne brevstemme, der tæller.

Der vil være en brevstemmemodtager til stede i hele åbningstiden på Hovedbiblioteket og på hverdage mellem kl. 12 og 16 i Medborgercentret Nordens Plads, hvor det vil være muligt at brevstemme. Brevstemmemodtageren vil desuden vejlede dig om, hvordan du brevstemmer.

Du kan læse mere om brevstemning på borger.dk.