Husk koden, når du besøger Medborgercentret

11.03.22
Den 18. marts får vi nyt adgangssystem til Medborgercentret Nordens Plads. Det betyder, at du fremover skal bruge både din bibliotekskode og dit sundhedskort for at komme ind på medborgercentret i den selvbetjente åbningstid.

Medborgercentret får nyt adgangssystem den 18. marts. Det betyder, at du som låner fremover kan scanne dig ind på Mmedborgercentret med Sundhedskort-appen på din mobil, dit fysiske sundhedskort eller dit lånerkort. Herefter skal du indtaste din firecifrede kode. 

Dørene åbner automatisk for dig i den betjente åbningstid.

Sådan låser du dig ind:

  1. Du scanner stregkoden på dit sundhedskort eller dit lånerkort
  2. Herefter indtaster du din bibliotekskode på 4 cifre
  3. Dørene åbner. 

Jeg har glemt min kode?

Kan du ikke huske din firecifrede biblioteks-pinkode, kan du selv oprette en ny, ved at logge ind med NemID på www.fkb.dk. Du kan også møde op på Medborgercentret Nordens Plads eller Frederiksberg Hovedbibliotek i den betjente tid, så hjælper vi dig med en ny kode. 

Jeg er ikke oprettet som låner?

Du skal fremover være registreret som låner for at benytte Medborgercentret Nordens Plads i den selvbetjente åbningstid. Du kan registrere dig som låner her: fkb.dk/blivbruger

Efter minimum 30 minutter er du registret og har adgang til Medborgercentret Nordens Plads.

Hvad med Danasvej og Godthåbsvej?

Den 2. maj ruller vi også det nye adgangssystem ud på Danasvej, Godthåbsvej og på hovedbiblioteket. Det betyder, at du fremover også her skal være registret som låner på Biblioteket Frederiksberg for at benytte de selvbetjente biblioteker.

Se vores aktuelle åbningstider


Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til os på 38 21 18 00. Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra klokken 10 - 16.